
Danmarks største gaming event åbner for billetsalget
Billetsalget til Gamebox Festival 2023 er nu åbnet.
I weekenden fra den 26. til 28. maj finder landets største gaming event sted i MCH Messecenter Herning, hvor der blandt andet afholdes turneringen Gamebox Invitational samt en række andre aktiviteter.
Du finder programmet her.
Fire ud af de otte pladser i Gamebox Invitational turneringen, der er arrangeret i samarbejde med Dust2.dk og HLTV.org, findes ved LAN'et i Herning om fredagen, inden selve turneringen starter lørdag.
Early bird billetter til LAN
Der er flere billettyper ved Gamebox Festival, men har man sin PC under armen, er det altså en LAN-billet, man skal have fat i.
En early bird LAN-billet til de tre dage koster lige nu 550 kroner. Med en LAN-billet får man udover en plads ved LAN'et også en soveplads.
Billetter kan købes her.
Der er desuden mulighed for en gruppeløsning, hvis man som fx forening skal afsted mindst 15 personer.
Lader man PC'en blive stående hjemme, men ønsker alligevel at svinge forbi, kan man købe sig enten en 1-dags- eller 3-dagsbillet. En endagsbillet koster 125,- for en voksen og 75 for et barn mellem 3 og 12 år. For 3 dage skal man som voksen af med 200 kroner, men prisen lyder på 150 for et barn.
Skulle det ske, at man i sidste øjeblik vælger at svinge forbi Danmarks største gaming event så frygt ej, der vil nemlig også være mulighed for at købe billetter ved indgangen.