
Lord HooXi vinder dansk IGL-duel
Topkampen mellem G2 og FaZe blev afgjort på blot to maps, da karrigan og FaZe måtte se sig slået på hhv. Nuke og Ancient.
Begge hold gik ind til kampen med en sejrsstime i bagagen, hvilken G2 formåede at udhule til nu hele ni vundne kampe i træk.
Kampen forløb dog ikke uden problemer for HooXi og G2, da første map blev afgjort ved en snæver sejr på 16-14.
De tidligere major-vindere fra FaZe skulle derfor kæmpe sig tilbage i BO3-serien med en sejr på Ancient, men desværre for karrigan udeblev de gode takter, som vi ellers er vant til at se fra FaZe.
Ancient blev afgjort 16-7, hvilket sender FaZe i dødsduel mod vinderen af IHC og Cloud9.
HooXi ser vi igen på serveren på tirsdag, hvor de møder vinderen af Liquid og NaVi i kampen om enten en plads i semifinalen eller kvartfinalen ved IEM Katowice 2023.