blameF er blandt dem, der har peget på headtr1ck.

Her er topspillernes 'bold predictions'

Flere af årets bold predictions er allerede sikret pladser på øverste hylde i den kommende sæson.

Ved gårsdagens award show blev rækkefølgen på de sidste tre spillere på HLTVs top 20-listen afsløret og dermed også deres 'bold predictions'.

Verdens bedste spillere har alle peget på ét talent, som de tror kommer til at udmærke sig i det kommende år.

2022s top 20-spilleres bold predictions:

  • headtr1ck - 7

  • Brasilien nqz - 3

  • KaiR0N- - 2

  • Jimpphat - 2

  • HeavyGod

  • froz1k

  • regali

  • r1nkle

  • donk

  • npl

Andre spillere, der blev nævnt:

  • Nertz

  • Brasilien decenty

  • Brasilien xrb

  • Brasilien happ

  • Danmark Staehr

Ny NIP-AWP'er - Endnu et NAVI-talent

18-årige headtr1ck blev nævnt hele syv gange. Vi er da også helt sikre på at komme til at se det nye talent på den øverste hylde i det kommende år, da han NIP har sikret sig det unge AWP-talent forud for forårssæsonen.

NAVI har dermed atter sendt en spiller fra deres talentprojekt NAVI-junior videre, akkurat som m0NESY blev sendt til G2 for godt et år siden.

m0NESY blev kåret som verdens 7.-bedste spiller i 2022, og han er blandt dem, der har peget på headtr1ck som deres bold prediction.

stavn sætter Flames-spiller på listen

Årets bold predictions har også et dansk islæt.

Heroics' stavn peger nemlig på Copenhagen Flames' AWP-spiller regali, der er fra Rumænien, men har boet i Danmark og altså spiller på et dansk hold.

regali var en del af fnatics talentprojekt fnatic Rising, før han blev hentet ombord hos Copenhagen Flames, der har imponeret mod slutningen af året.

Den 20-årige AWP'er har præsteret en gennemsnitlig rating på 1.24 over de seneste seks måneder. I den tid har Flames-holdet vundet CCT Central Europe Series 3 og 4 samt European Development Championship 6.

Peger på holdkammerater

Både Jame og s1mple har peget på deres nye holdkammerat som deres bold prediction.

Jame har ligesom YEKINDAR nævnt 18-årige KaiR0N-, der i vinterpausen blev præsenteret som ny mand i Outsiders.

s1mple nævner 17-årige npl, der rykker op fra NAVI Junior til førsteholdet. Vi kommer altså helt sikkert til at se en masse til både KaiR0N-, og npl.

colzeras nye holdkammerat

De to brasilianske spillere på top 20 listen, yuurih og KSCERATO, samt Ax1le peger alle på brasilianske nqz.

Den 17-årige har det seneste halve år spillet for 9z, hvor han har præsteret en gennemsnitlig rating på 1.19. Den præstation sikrede ham ved årets begyndelse en plads hos 00NATION, hvor det unge talent skal stå side om side med spillere som coldzera og TACO.

00NATION er i øjeblikket rangeret som verdens nummer 42.

#1(Med 0 svar)
15. januar 2023 kl. 22:25
tobiz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Vinder af Dust2 Fight Club
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
mousesports
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jimpphat - 2
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.