
Outsiders henter 18-årigt talent
Outsiders sætter n0rb3r7 ud på bænken til fordel for 18-årige KaiR0N-, der rykker ind på det aktive holdkort hos de forsvarende majormestre.
Udskiftningen kommer ovenpå Outsiders skuffende præstation ved BLAST Premier World Final, hvor de bragede ud i bunden efter nederlag til Liquid og G2.
Organisationen holder dog fast på n0rb3r7, hvorfor han altså ikke er på transferlisten. Til gengæld tager Outsiders imod tilbud om at låne ham ud i en begrænset periode, fortæller CEO Nikolai Petrossian.
KaiR0N- har spillet for blandt andre Spirit Academy og senest Aurora, som var med ved den europæiske RMR-turnering Road to Rio.
I forbindelse med HLTVs kåring af de bedste spillere i det forgangne år har både Liquids YEKINDAR og KaiR0N-s nye holdkammerat Jame peget på den 18-årige som deres 'bold prediction'.
Outsiders består af:
-
KaiR0N--
-
Jame
-
fame
-
FL1T
-
Qikert
-- -
dastan (Coach)
-
n0rb3r7 (Bænket)