25.000 mennesker samles i Royal Arena over weekenden.

Semifinaletid i København

Hvem har arenaen bag sig? Hvad er der på spil for de fire mandskaber? Semifinalerne i Royal Arena er lige om hjørnet.

Endelig er dagen kommet. I dag fylder tusindvis af danske fans Royal Arena i København, når semifinalerne ved BLAST Premier Fall Final afgøres.

Danske Heroic står overfor Amerikanske Liquid klokken 15:30, mens dagens sene kamp står mellem es3tags NIP og karrigans FaZe.

Semifinalerne kan ses på BLASTs Twitch-kanal eller TV2 Zulu.

Heroic kan vinde de danske hjerter

Heroic sikrede sig fredag en plads i semifinalen og dermed chance for at spille foran de danske fans.

Alt andet havde da også været en katastrofe for det danske storhold, der for alvor kan vinde tilskuernes hjerter i år, hvor Astralis ikke spillede sig videre.

cadiaNs mandskab kommer også direkte fra majoren, hvor de nåede finalen, mens Astralis slet ikke kom med.

Da Heroic for et år siden stod i Royal Arena, blev de sendt hjem af netop Astralis, der havde langt størstedelen af arenaen bag sig. I år ser landskabet helt anderledes ud. Heroic har aldrig stået stærkere blandt de danske fans, og i dag kan de spille sig i finalen på hjemmebane i København.

Skal den danske drøm gå i opfyldelse, kræver det en sejr over amerikanske Liquid, der har slået G2 og NAVI på deres vej til semifinalen.

Sidst Heroic stod overfor Liquid var ved majoren i Rio, hvor danskerne løb med en 2-1-sejr. Her var det særligt YEKINDAR, der gjorde forskellen for Liquid, men det var altså ikke nok til at slå cadiaNs mandskab.

Kan Heroic i dag gentage succesen fra majoren mod Liquid, så får de endnu en kamp foran det danske publikum, når det gælder trofæet i finalen.

Liquid
1 - 2
HEROIC
Alle maps
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 74 - 58 +16 90.3 70.1% 1.30
Canada Keith 'NAF' Markovic 61 - 52 +9 76.1 71.3% 1.08
USA Nick 'nitr0' Cannella 44 - 61 -17 67.3 73.6% 0.93
USA Josh 'oSee' Ohm 51 - 61 -10 67.7 63.2% 0.89
USA Jonathan 'EliGE' Jablonowski 51 - 64 -13 63.4 67.8% 0.87
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Martin 'stavn' Lund 74 - 55 +19 98.1 78.2% 1.37
Danmark Rasmus 'sjuush' Beck 53 - 53 +0 69.7 78.2% 1.07
Danmark René 'TeSeS' Madsen 62 - 64 -2 75.6 71.3% 1.04
Danmark Jakob 'jabbi' Nygaard 61 - 58 +3 70.5 66.7% 1.01
Danmark Casper 'cadiaN' Møller 45 - 53 -8 56.9 73.6% 0.97

Fra major-flop til BLAST-finalist

I aften skal yderligere to danskere i ilden. es3tag tørner ud for NIP, og karrigan står i spidsen for FaZe.

Når de to danskere støder sammen, bliver det FaZe, der har arenaen med sig. karrigan har i flere år stået stærkt i danskernes bevidsthed og været en favorit, når Astralis ikke var på banen.

Den danske ingame leader er højt elsket for hans enorme energi på scenen, hvor han interagerer med publikummet. Det får vi formentlig atter at se i Royal Arena.

Dust2.dk har talt med es3tag om blandt andet af have publikum i mod sig på hjemmebane. Du kan læse hele interviewet med es3tag i artiklen herunder.

Både FaZe og NIP står i semifinalen ved BLAST Premier Fall Final efter skuffende præstationer ved majoren i Rio. Begge mandskaber bragede ud i bunden uden en eneste sejr i gruppespillet.

De har dog begge vendt skuden og vist flotte takter i Købehavn. FaZe slog OG og Heroic med 2-0, mens NIP natten til lørdag sendte NAVI ud af turneringen. I dag får de chancen for at vise, at den fejlslagne major var en engangshændelse.

FaZe
2 - 1
Ninjas in Pyjamas
Alle maps
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Helvijs 'broky' Saukants 74 - 51 +23 84.1 75.9% 1.30
Robin 'ropz' Kool 61 - 52 +9 77.6 70.1% 1.15
Håvard 'rain' Nygaard 58 - 57 +1 77.1 70.1% 1.13
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 53 - 51 +2 64.7 78.2% 1.00
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 45 - 57 -12 61.9 67.8% 0.88
Ninjas in Pyjamas K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Sverige Ludvig 'Brollan' Brolin 63 - 63 +0 80.1 65.5% 1.08
Aleksi 'Aleksib' Virolainen 59 - 60 -1 76.0 73.6% 1.05
Danmark Patrick 'es3tag' Hansen 53 - 56 -3 65.8 69.0% 0.96
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 54 - 51 +3 62.9 66.7% 0.96
Sverige Hampus 'hampus' Poser 37 - 62 -25 60.7 58.6% 0.75
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.