
Heroic er klar til Royal Arena
Heroic er videre til semifinalen ved BLAST Premier Fall Final i København.
Det står klart, efter cadiaNs tropper nedlagde G2 med 2-1.
Sejren betyder, at Heroic lørdag skal på scenen i Royal Arena, hvor de møder Liquid.
Slutspurt sikrer danskerne sejren
Heroic kom godt fra start på CT-siden af Mirage, hvor stavn og jabbi var flyvende, da danskerne sikrede en 12-3-føring.
Selvom det ikke blev til en eneste pistolrunde for Heroic på Mirage, hev de alligevel ganske hurtigt sejren i hus på G2s mapvalg.
Helt anderledes så det ud på Nuke. Danskerne sikrede fem runder på T-siden, men fik ikke et ben til jorden efter sideskiftet, hvor de blot vandt en enkelt runde mere, før HooXis tropper rundede de 16 point og lukkede andet map.
Afgørelsen faldt derfor på Vertigo, hvor danskerne lagde stærkt ud med en 5-1-føring. G2 meldte sig dig på banen og lagde sig i front med cifrene 11-6. Heroic var dermed blot fem fejlslagende runder fra at misse Royal Arena.
Men presset så ud til at tjene dem godt, da de svarede igen med en vanvittig slutspurt
Dagen er dog ikke ovre endnu, da NIP og NAVI inden længe skal i ilden. Her dyster de om den sidste plads videre til semifinalen, hvor FaZe venter.
Dagens anden kvartfinale kan ses herunder.