
Semifinaleklar efter sejr over s1mple
G2 er videre til semifinalen i ESL Pro League efter en sejr over verdens nummer to, NaVi.
I morgen møder HooXi landsmændene Magisk og dupreeh, når G2 står overfor Vitality i kampen om en plads i finalen.
Nedlægger NaVi
Kampen startede på Dust2, der blev en tæt affære. Her bølgede runderne frem og tilbage mellem de to mandskaber, der fulgtes ad frem til målstregen. Her tog NaVi sejren i 29. runde.
G2 fik dog hurtigt udlignet, da de kom godt fra start på T-siden af Inferno og tog en komfortabel 16-9-sejr på deres mapvalg.
Afgørelsen faldt derfor på Mirage, hvor G2 tog styringen på CT-siden med otte sammenhængende runder og en 10-5-føring.
m0NESY var flyvende på sidste map, hvor han præsterede en ADR på over 100 og skød sit hold til sejr over landsmændene fra NaVi.