Astralis-drengene har lørdag endnu en chance for at kvalificere sig til RMR-turneringen.

SLUT: ASTRALIS UDE

Det er blevet tid til den anden kvalifikation til RMR-turneringen.

Nu går det løs!

Klokken er netop slået 18:00, hvilket betyder, at den anden kvalifikation til IEM Rio Major 2022 også er blevet sat i gang.

Fra første kvalifikation sendte vi Sprout videre til RMR-turneringen, mens mandskaber som Astralis, Copenhagen Flames og ECSTATIC alle glippede chancen for avancement.

Nu har selvsamme mandskaber dog muligheden igen for at spille sig videre til RMR-turneringen, når den anden kvalifikation er klar til at blive sat i gang.

Værd at bemærke er, at Astralis stiller med Astralis Talent-spilleren vigg0 fra start, men går tilbage til deres originale startfemmer senere på aftenen. Det bekræfter vigg0 over for Dust2.dk.

Her er en liste over danske deltagere

  • Danmark ECSTATIC (Cabbi, kraghen, Queenix, brzer, maNkz)

  • Danmark Astralis (gla1ve, k0nfig, farlig, blameF, Xyp9x, vigg0) (ude i runde 5)

  • Danmark Copenhagen Flames (regali, birdfromsky, TMB, raalz, b0RUP) (ude i runde 5)

  • Danmark gaardeN (Nizzen, FreezyNadeZ, snooop, kev, coronaz) (ude i runde 4)

  • Danmark KOLDSKÅL (viggz, NoProblemGuy, damkilde, fuzehh, BorchG) (ude i runde 4)

  • Danmark Esport Harte (Sorenski, Christian12wg, zEden, whitewater, KDone) (ude i runde 3)

  • Danmark Falcons Esport (fa1th, emili0, Froelich, Klestrup, Kaspara) (ude i runde 3)

  • Danmark mixers32 (Bl0mmen, Unn, Falk, Roxen, LaASS, Nak0s) (ude i runde 3)

  • Danmark Aebleskiver (Papa_VIKU, RothauseNN, -Carlo, stinkefrddd, heyimsaM) (ude i runde 2)

Nævneværdige udenlandske hold:

  • fnatic (nicoodoz, roeJ, FASHR, mezii, KRIMZ)

  • Eternal Fire (XANTARES, imoRR, woxic, MAJ3R, paz)

  • Endpoint (Kjaerbye, Surreal, Nertz, ⁠CRUC1AL⁠, ⁠MiGHTYMAX⁠)

  • Movistar Riders (dav1g, mopoz, alex, DeathZz, MartinezSa) (ude i runde 5)

  • Entropiq (NickelBack, Forester, El1an, mir, Krad) (ude i runde 5)

  • Apeks (shox, jkaem, STYKO, nawwk, jL) (ude i runde 4)

  • TITANS (MSL, Nodios, oskar, suNny, supra) (ude i runde 4)

  • Sverige d00m (HEAP, f0rest, friberg, Lekr0, Jackinho) (ude i runde 3)

Faktaboks

Streams:

  • Danmark Dust2.dk - Streamer danske hold og spillere

  • Danmark 7ri - Streamer danske hold og spillere

  • Danmark SnaL - Streamer ECSTATICs kampe

  • Danmark Copenhagen Flames - Streamer Copenhagen Flames' kampe

  • Danmark Gnøffe - Streamer udvalgte kampe

Hvis dit hold mangler på listen, så tøv ikke med at skrive det i kommentarfeltet, da vi ønsker, at alle danske hold dækkes så vidt muligt.

Skulle du selv have lyst til at følge med, så kan brackets til kvalifikationen findes lige her.

Opdateringer bliver tilføjet løbende herunder.

ASTRALIS UDE ◴ 23:22

ASTRALIS ER UDE EFTER ET NEDERLAG TIL NEON RANGERS.

Danskerne har derfor kun to chancer tilbage.

ECSTATIC klar til sjette runde ◴ 23:22

ECSTATIC har besejret PACT, og de er derfor klar til sjette runde, hvor UNGENTIUM venter.

Det polske mandskab har blandt andet slået smooyas mixhold ud af kvalifikationen.

Flames klasket ◴ 23:07

Copenhagen Flames er færdige i den anden major-kvalifikation, da holdet blev smadret af Finest med 16-5.

Heldigvis for danskerne har de to forsøg mere. I skrivende stund er ECSTATIC desuden foran mod PACT.

Astralis videre ◴ 22:48

Astralis er videre til femte runde, idet det danske hold har besejret Shade.

Nu venter kampen mod Neon Rangers, og du kan følge med i kampen på Dust2tv.

Tre danske hold tilbage ◴ 22:10

Major-kvalifikationen er så småt ved at nå femte runde for alle hold.

I skrivende stund har Danmark blot tre repræsentanter tilbage i form af Astralis, ECSTATIC og Copenhagen Flames.

Det sidstnævnte hold venter på sin modstander, som højst sandsynligt bliver Finest. Astralis og ECSTATIC er i gang med deres kampe, og sidstnævnte er i duel med PACT.

Flames overlever drama ◴ 21:55

Copenhagen Flames er videre til femte runde, efter danskerne netop har besejret STRZELCY V2 i et overtidsdrama på Nuke.

I næste runde venter vinderen i kampen mellem Finest og Team Impression.

Astralis vinder overtidsdrama ◴ 21:49

Astralis fik endelig lukket kampen mod Brandenberg Shooters, og danskerne er dermed klar til fjerde runde.

Det blev til en 22-18 sejr til Astralis-mandskabet, som fik kamp til stregen af det svenske hold.

I næste runde venter Shade.

ASTRALIS I DOBBELTOVERTID ◴ 21:41

Astralis er kommet i dobbeltovertid i kampen mod Brandenberg Shooters.

Det er marginalerne, der er på spil i det uhyre tætte opgør.

Se med på Dust2tv.

ASTRALIS I OVERTID ◴ 21:20

Kampen mellem Astralis og Brandenberg Shooters er gået hele vejen, idet kampen skal afgøres i overtid.

Astralis fik vist fine takter mod slutningen af halvlegen, men svenskerne hev kampen tilbage.

Følg med i dramaet på Dust2tv.

Astralis indhenter svenskere ◴ 21:04

Astralis har indhentet svenskerne, og kampen er nu helt lige.

Der er stadig lidt vej for at bane vejen til næste runde, da Astralis mangler fem runder på sin T-side.

Følg med i resten af kampen på Dust2tv.

Åh nej, Astralis ◴ 20:42

Det ser sort ud for de danske legender, idet Brandenberg Shooters forstætter med at øge føringen på deres flotte T-side.

Svenskerne er i skrivende stund i front med 9-3. Kampen kan følges på Dust2tv.

Danmark slår Sverige ◴ 20:36

gaardeN har gjort Danmark stolte ved at eliminere svenske Marskalk.

Det var ikke nogen let omgang for coronaz og kompagni, da kampen skulle afgøres i overtid, hvori det blev til en 19-16 sejr i danskernes favør.

I fjerde runde venter vinderen i kampen mellem HAVU og angst.

Astralis i problemer ◴ 20:28

Astralis-mandskabet har ikke fået den bedst start på kampen mod Brandenberg Shooters, idet det danske mandskab i øjeblikket er bagud med 1-5.

Kampen bliver udfoldet på Overpass, hvor Astralis desuden er startet på CT-siden, hvilket ikke hjælper på situationen.

Du kan følge med i kampen på Dust2tv.

Svær kamp i vente ◴ 20:23

Esport Harte har en svær opgave foran sig, da Nemiga venter i trejde runde i kvalifikationen.

CIS-holdet består af en række kendte ansigter, da blandt andet tidligere Spirit-spiller, iDISBALANCE, er en del af holdkortet.

Afviger katastrofe ◴ 20:19

Copenhagen Flames er klar til fjerde runde, efter danskerne netop har besejret RAIKIRI med 16-12 på Ancient .

Set med danske briller burde dette have været en forholdsvis nem kamp for flammerne, men det russiske mandskab formåede at gøre kampen uhyggelig tæt.

Storsejr til Astralis ◴ 19:57

Som forventet havde Astralis ingen problemer i deres første opgør, da de vandt hele 16-1.

De danske drenge går nu ind til kampen mod Brandbergen Shooters. Kampen kan følges på Dust2tv.

Topopgør i tredje runde ◴ 19:48

I tredje runde af RMR-kvalifikationen er der dømt topbrag, når fnatic tørner sammen med d00m.

d00m lyder ikke umiddelbart, som et hold man bør kende, men mandskabet består af en række svenske legender. Både f0rest, friberg og Lekr0 er at finde, mens også Jackinho og HEAP spiller på holdet.

nicoodoz får derfor noget af en prøve, når det går løs.

God start for danske tophold ◴ 19:38

ECSTATIC sejrede stensikkert i deres første opgør i kvalifikationen, da de slog HorsePower med 16-2.

Astralis har også fået en flot start på deres opgør, hvor de i skrivende stund fører 6-0.

Copenhagen Flames derimod har det lidt sværere, da de i øjeblikket er bagud mod RAIKIRI på CT-siden af Ancient. Der står 4-6 i skrivende stund.

Nu skal Astralis i ilden ◴19:20

Det danske håb, Astralis, er nu klar til at skyde deres anden RMR-kvalifikation i gang.

I den første kvalifikation skuffede danskerne fælt ved ikke at gå videre, og nu skal de forsøge at få en god start, så selvtilliden er i top inden de sene runder.

vigg0 får samtidig sin debut for førsteholdet, da han agerer stand-in for for gla1ve i de første runder.

Kampen kan følges på Dust2tv på Twitch.

ECSTATIC er klar til første kamp ◴ 19:04

Et af de danske tophold er klar til at skyde deres kvalifikation i gang.

ECSTATIC er nemlig ved at gøre sig klar til første opgør, som er mod HorsePower på Overpass. Kampen kan følges på Twitch her.

Dust2tv klar med endnu en kamp ◴ 18:52

Den næste kamp, som bliver vist på Dust2tv på Twitch er kampen mellem KOLDSKÅL og KEBABKING i tredje runde af kvalifikationen.

Flyvende start fra Flames og Falcons ◴ 18:42

Copenhagen Flames kunne ikke have fået en bedre start på den anden RMR-kvalifikation.

Danskerne besejrede nemlig Auta x Matfizu med hele 16-0, hvorfor danskerne kom flyvende fra start.

Falcons Esport startede også forrygende ud, da de vandt deres første opgør 16-1. Det betyder også, at de er videre til tredje runde.

Derfor mangler danske tophold ◴ 18:33

Hverken Tricked, Sashi eller MASONIC er at finde i dagens RMR-kvalifikation.

Det skyldes, at de tre hold deltager i Nordic Masters Fall 2022 Denmark Closed Qualifier, hvor de spiller om en plads videre til Nordic Masters Fall 2022, som er en kvalifikation til BLAST Premier.

Dust2.tv viser Copenhagen Flames fra start ◴ 18:20

Til at skyde aftenen i gang er det Copenhagen Flames, som bliver streamet på Dust2.tv på Twitch. Dust2 kommer løbende til at streame udvalgte danske hold og danske spillere.

birdfromsky og kompagni møder Auta x Matfizu i anden runde af kvalifikationen.

Walkovers i første runde ◴18:10

Både Astralis, ECSTATIC og Copenhagen Flames har fået en ganske fin start på den anden RMR-kvalifikation.

De tre danske mandskaber har nemlig alle fået en walkover i første runde, hvorfor de springer første kamp over.

Velkommen til ◴ 18:00

Den anden RMR-kvalifikation er nu klar til at blive skudt i gang, og Dust2.dk ønsker held og lykke til de mange danske deltagere!

Hvis du opdager noget interessant fra kvalifikationen, som er værd at dele med læserne på Dust2.dk, så skriv en kommentar på artiklen - så sigter vi efter, at det bliver tilføjet til nyheden.

#1(Med 4 svar)
20. august 2022 kl. 18:08
X1YA
Hvorfor er astralis (gla1ve, k0nfig, farlig, blameF, Xyp9x, vigg0)
#2(Med 1 svar)
20. august 2022 kl. 18:10
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Værd at bemærke er, at Astralis stiller med Astralis Talent-spilleren vigg0 fra start, men går tilbage til deres originale startfemmer senere på aftenen. Det bekræfter vigg0 over for Dust2.dk
#3(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 18:11
X1YA
Okay
#4(Med 1 svar)
20. august 2022 kl. 18:11
MB-J
gla1ve holder barnedåb for hans søn
#5(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 18:11
X1YA
Ahh okay tak!
#6(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 18:20
JakobHelms
#7(Med 1 svar)
20. august 2022 kl. 18:40
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
En skam at Tricked og MASONIC misser dagens kvalifikation. Det er mig også et spørgsmålstegn, at Nordic Masters bliver spillet lige netop i dag.
#9(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 19:07
rizc
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Vi klagede over datoen et par uger før, men der var ingen interesse i at rykke den eller bare rykke tidsplanen.

Sådan er det desværre nogle gange, vi må bare være gode i kval 3 eller 4 så.
#8(Med 2 svar)
20. august 2022 kl. 19:03
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Endelig får vi svaret på et af tidens store spørgsmål, og tør man sige det - værdikamp.

KOLDSKÅL VS KEBABKING!!!!!
#10(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 19:10
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Ka vi tage temperaturen på dust2’s CS&Hør/nationen-segment?

Hvad er bedst? Koldskål eller Kebab?

Nu hvor temperaturen var tæt på de 30 grader i sidste uge, så er jeg tilbøjelig til at sige koldskål
#12(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 19:13
JakobHelms
Og afgjort, det må man da sige at den værdikamp blev.
#11(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 19:13
Bl0mmen
mixers32
#13(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 19:23
zEden
Kom så Harte xd
#14(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 20:31
Bl0mmen
Vi tabte til Anonymo 16 - 12
mixers32
#15(Med 1 svar)
20. august 2022 kl. 21:04
DOMINA7HOR
acoR spiller med GamerLegion btw
#16(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 21:23
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Vel spottet!
#17(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 21:55
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Gad virkelig godt høre en kommentar om den BRB kamp.
#18(Med 1 svar)
20. august 2022 kl. 22:10
ZCDK
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Ambush - FNATIC nu.. :D bliver en god kamp... måske :D
#21(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 23:03
ZCDK
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det bliver vist ved "måske" 🤥
#19(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 22:32
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Uff MSL og TITANS kunne altså godt bruge at få en god "start" med holdet. Nu er det to gange i streg at de ikke når dag to.
#20(Med 0 svar)
20. august 2022 kl. 22:47
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Stadigvæk ikke prangende på Mirage af Astralis, men en fin sejr none the less.
Et markant bedre resultat end mod Brandenberg..
#22(Med 0 svar)
21. august 2022 kl. 00:00
kREZ
Av for satan en pinlig omgang :D
#23(Med 0 svar)
21. august 2022 kl. 00:00
FlaskeN
Imponerende Astralis.
#24(Med 0 svar)
21. august 2022 kl. 00:01
Lemmy
Godt Bendtner ik investerede i Astralis
#25(Med 0 svar)
21. august 2022 kl. 00:05
nylsnej
Altså måske skal Astralis bare blive hjemme fra major og øve sig i at slå tier8 hold.
#26(Med 0 svar)
21. august 2022 kl. 00:05
MB-J
Få nu farlig ud. Præsterer i hver 6. Kamp. Kan man jo ikke bruge til noget
#27(Med 4 svar)
21. august 2022 kl. 00:08
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det er nogle lange dage, men det er desværre også noget ret loose CS Astralis lægger for dagen. :(
#28(Med 3 svar)
21. august 2022 kl. 00:13
DanskHammer
Det med lange dage.. Mjaah.. De har vel egentlig "kortere" dage end de hold de møder i de her RMR.. De sidder jo ude første kamp oftest.. Så den kan de ikke bruge.

Det er bare skidt at tabe til verdens nr. 198, der endda har en spiller på holdet der kun skyder 11. Dog samme ADR som farlig med 15 kills :D

Men lige præcis her tror jeg også at en som glaive mangler de faceit kampe som de andre spiller.. Det at møde noget mere uforudsigeligt på serveren, end de hold man kender og kan lave anti imod.
#29(Med 2 svar)
21. august 2022 kl. 00:19
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Tjah, de er oppe 10-3, og så begynder der at gå lidt yolo i det. :/
#30(Med 0 svar)
21. august 2022 kl. 00:34
DanskHammer
Det er bare Astralis anno 2022.. Dag og nat til forskel.. Se dem i går, taber første - vinder gruppen.. Og i dag struggler man mod 2 "ukendte" hold..
#31(Med 0 svar)
21. august 2022 kl. 01:04
JakobHelms
Det var tydeligt at der mentalt gik et eller andet galt.

Det er også noget, jeg har observeret meget mere i Academy League end andre steder, at folk "fjoller" for meget, når de tænker, at sejren den er i hus. Nu ved jeg ikke om det var fjol som så meget andet, men der er ingen tvivl om at Astralis kom i en position hvor de lettede trykket fra speederen, og det kostede dem dyrt.
#32(Med 4 svar)
21. august 2022 kl. 02:24
brieF
Der er nok heller ikke noget mere traumatiserende for et etableret hold der spiller circuit, end online kvalifikationer hvor man finder ud af at forskellen ned til tier 4/5, kun er et par dårlige beslutninger væk.
#33(Med 0 svar)
21. august 2022 kl. 03:17
eyM
Det er nok den mest hovedet-på-sømmet-rammende kommentar, jeg har læst i år.
#34(Med 2 svar)
21. august 2022 kl. 05:33
Wasin
Traumatiserende eller ej så er det jo stadigvæk det her der skaber fundamentet for om et hold har noget grobund eller ej. Det er den her type kvalls og kampe der indikerer man har noget at falde tilbage på.

Et hold som Astralis bør ene og alene vinde de her kampe og kvals på teamplay, taktikker og lignende.
#36(Med 1 svar)
21. august 2022 kl. 08:07
Hunt
Det er vel partner spots, så er det lige meget om man rent faktisk vinder noget. Bare se på EG...
#40(Med 0 svar)
21. august 2022 kl. 11:49
Wasin
True dat - men det gør det jo nærmest kun mere bekymrende.
#35(Med 4 svar)
21. august 2022 kl. 07:51
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Godt der er to kvals mere men man begynder da at blive lidt nervøs :/
#37(Med 3 svar)
21. august 2022 kl. 08:22
Butler
Sad lige og kiggede på det, og vi er enige om at efter de vandt deres gruppe i BLAST, så kan de spille begge kvals?
#38(Med 2 svar)
21. august 2022 kl. 09:20
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ja, medmindre deres BLAST-kamp lørdag kommer til at tage over 5-6 timer og de selvfølgelig er videre til dag to. Så med 99,9% sikkerhed kan de
#39(Med 0 svar)
21. august 2022 kl. 09:26
Butler
Fedt nok 🤞🏼Så må de smide Map 3 i OT hvis det er ved at gå galt med tiden :)
#41(Med 0 svar)
21. august 2022 kl. 13:35
JakobHelms
Jeg overvejede lige om de kunne cheese udskiftningsreglerne ved at stille op til BLAST med 3 fra mainholdet og deres 2 subs, og så til RMR-turneringen med et line-up bestående af et par Talent-spillere og den del af mainholdet, som så ikke spiller BLAST, men det kan vidst ikke helt gå op :-)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.