
device misser BLAST
device misser NIP's første turnering i 2022, da han fortsat er sygemeldt og altså ikke bliver klar til BLAST Premier Spring Groups, som starter den 28. januar.
Det bekræfter NIP over for Dexerto.
Det var ellers forventet, at device ville være tilbage fra sin sygemelding i det nye år, men den danske stjerne har brug for mere tid.
Han blev sygemeldt i december, hvorefter han skrev en række tweets, hvori han beskrev, at den seneste periode havde været hård for ham rent mentalt.
Han havde derfor brug for tid til at komme ovenpå igen.
phzy fra Young Ninjas erstattede danskeren, og det er også phzy, der overtager devices plads denne gang.
Det er endnu uvist, hvornår device er tilbage, men både Dexerto og 1pv melder, at der ifølge kilder kan gå flere måneder, før device optræder i en NIP-trøje igen.
NIP stiller op med følgende hold til BLAST:
-
hampus
-
REZ
-
phzy
-
Plopski
-
es3tag