
Astralis siger farvel til trio
Så var der kun to tilbage.
Det stod skrevet på væggen i lang tid, men nu er det officielt. Magisk, dupreeh og zonic er ikke længere en del af den danske storklub Astralis. Det efterlader Gla1ve og Xyp9x som sidste tilbageværende spillere for det legendariske line-up, der vandt tre Majors i streg og blev kåret som det bedste hold CS:GO har set.
Det skriver Astralis selv på Twitter.
Tweetet indeholder samtidig en hyldestvideo til de tre hovedpersoner, der bragte Astralis til tops.
Selvom afskeden kommer nu, så har de to spillere og træneren ikke været en del af Astralis-holdet siden Majoren i Stockholm, der altså blev sidste turneringen i de rød-sorte trøjer.
Herefter blev de erstattet af den tidligere Complexity-duo blameF og k0nfig, samt zonic's forhenværende IGL ave.
Magisk, dupreeh og zonic har muligvis brugt tiden på bænken på fransktimer i aftenskolen. Der er nemlig stærke rygter om, at de allerede fra starten af januar skal gøre apEX, ZywOo og misutaa selskab i Vitality.
Det blev til seks år for Astralis for dupreeh og zonic. Magisk nåede at være en del af organisationen i fire år. De har alle vundet utallige af de største pokaler og båret det danske flag frem i Counter-Strike-verdenen.























