
"Det er op til Valve at ændre det"
Tirsdag blev BLAST Premier World Final skudt i gang med opgørene mellem NaVi og Liquid samt Gambit og Heroic.
Og selvom førstnævnte kamp endte med en overraskelse, var der også ting at lægge mærke til i Heroics kamp. For i 11. runde på Vertigo kastede b0RUP nemlig en molotov, som ikke er tilladt i BLAST's turneringer, og derfor måtte kampen afbrydes.
Situationen fik flere til at reagere på Twitter, blandt andre Bubzkji, der ikke kan se, hvorfor der er regler mod brugen af molotov-buggen. Han mener, det er op til Valve at rette det.
Jeg forstår ikke den her molotov-bug-regel, hvor du forsøger at ændre spillets mekanismer. Det er op til Valve at ændre det, hvis de vil.
Skulle du også forbyde one way-smokes, da det "ikke er meningen", at de fungerer sådan?
Det er en farlig vej at at gå ned af som turneringsarrangør, skriver Bubzkji blandt andet.
Også SPUNJ, der blandt andet arbejder som kommentator og ekspert på flere turneringer, gav kortvarigt sit besyv med.
Jeg kaster den i enhver FACEIT-kamp, skriver australieren.
Gambit-kaptajn: "Det var ikke os, der fortalte det til admins"
Efter kampen kommenterede Gambits IGL nafany også på situationen. Han slår fast, at det ikke var på Gambits foranledning, at kampen blev stoppet.
Jeg vil bare sige, at det ikke var os, der fortalte admins, at Heroic brugte den forbudte molotov. De bad os om at spille runden om, selvom vi vandt den. Vi prøver altid at spille fair og respektere vores modstandere, skriver nafany.
Gambit vandt den pågældende runde, som ikke blev spillet om alligevel, selvom det først blev meldt ud på streamen.
De to hold blev nemlig enige om bare at fortsætte, så efter 15 minutters pause blev kampen genoptaget.
Gambit endte med at vinde kampen 2-0.































