
Heroic besejret trods drama midt i kampen
Heroic kunne ikke levere overraskelsen mod Gambit til BLAST Premier World Final 2021, da danskerne led et 0-2 nederlag.
De to maps blev henholdsvis 16-11 og 16-10 til Gambit, der gennem hele kampen lignede det klart bedste hold, men det betød ikke, at seerne blev snydt for drama.
Midt i andet map blev kampen nemlig pludselig stoppet i 15 minutter, da Heroics stand-in b0RUP havde kastet følgende molotov.
Hvis du ikke kender den pågældende molotov, brænder den både gennem væggen i mid og ned gennem gulvet på vej mod B.
CT-erne kan altså med en enkelt molotov stoppe T fra at løbe mod både mid og B.
Der er ingen tvivl om, at det er en bug i spillet, men turneringsarrangørerne har forskellige regler, og derfor kan den ene arrangør tillade denne molotov, mens den anden kan have forbudt den i sit regelsæt.
Hos BLAST er denne molotov ikke tilladt, hvorfor kampen blev stoppet.
Først lød meldingen på, at runden skulle spilles om, men på et klip fra streamen kan man høre, at Gambit-spillerne ikke er glade for den beslutning. De vandt nemlig runden.
Efter en længere pause endte det med, at begge hold blev enige om bare at fortsætte, og kampen blev derfor ikke spillet om.
Tryk her for at se hvordan den pågældende molotov virker.
Det hele endte som bekendt med, at Gambit også vandt Vertigo, hvorfor Heroic nu har kniven for struben i lower bracket, hvor de møder ingen ringere end NaVi, der skuffende tabte til Liquid tirsdag.
Det opgør spilles i dag, onsdag, klokken 19:30. Lige før det skal Astralis i kamp, når Vitality venter.