
Heroic gør det igen: Sikrer anden major-sejr
Heroic har fået en forrygende start på PGL Major Stockholm, idet cadiaNs tropper nu har sikret den anden sejr, hvorfor holdet er 2-0 efter de første to kampe.
Det står klart efter mandskabets duel mod MOUZ, hvor det blev til en flot Heroic-sejr, da danskerne gav 11 runder væk.
Allerede fra starten af opgøret var Heroic flyvende med ti runder inden sideskiftet, og på T-siden fortsatte danskerne de dominerende takter og lukkede opgøret, da cadiaN og stavn ledte an med hele 22 kills hver.
Med resultatet slutter Heroic sig samtidig til Copenhagen Flames og FaZe som holdene, der er gået 2-0 på førstedagen til majoren, mens det fjerde hold, som også går 2-0, skal findes blandt Movistar Riders og Virtus.pro.
Med fire major-debutanter på holdkortet må Heroic altså siges at have fået en godkendt start på PGL Major Stockholm, og allerede onsdag kan danskerne spille sig videre til næste stadie.
























