
Medie: BERRY bliver coach
BERRY skal til at coache tyske Sprout. Sådan lyder det fra mediet EsportFire, mens Dust2.dk ligeledes er bekendt med rygtet.
Søndag annoncerede Sprout også, at enkay J, som ellers havde været coach for holdet i to år, var fortid hos Sprout, hvorfor der altså er blevet efterladt et hul, som angiveligt skal udfyldes af BERRY.
Her vil danskeren blive genforenet med raalz, som han kender fra blandt andet tiden i Ambush, hvor de to spillede sammen i mere end seks måneder.
I sin tid hos Sprout er det ikke blevet til den store succes for raalz' tropper, idet mandskabet har peaket som nummer 36 på HLTVs rangliste, mens holdet i øjeblikket ligger nummer 56 i verden.
Hvis BERRYs skifte til Sprout bliver en realitet, vil holdet bestå af:
-
raalz
-
Spiidi
-
faveN
-
slaxz-
-
BERRY (coach)
BERRY får lov til at spille sæsonen af POWER Ligaen færdig med OPAA, skriver EsportFire, hvor mandskabet ligger på andenpladsen i ligaen forud for mandagens spillerunde.
Adspurgt af Dust2.dk ønskede BERRY ikke at kommentere rygtet.