woxic har stadig ikke fundet et nyt hjem.

Her er Cloud9 Colossus-spillerne i dag

De fleste spillere har fundet et nyt hold - nogle i CS:GO, andre i Valorant.

I september sidste år blev HenryG præsenteret som ny CS:GO-ansvarlig i Cloud9, hvor han skulle samle et hold, der under kaldenavnet 'The Colossus' skulle bringe Cloud9 tilbage i toppen af CS:GO.

Med store armbevægelser, lukrative kontrakter og store transfersummer fik HenryG samlet holdet, men blot seks måneder senere trak Cloud9 stikket efter svingende resultater.

HenryG røg på porten og spillerne blev sat til salg.

Det skete i marts, og med gårsdagens annoncering af ALEX og mezii som nye fnatic-spillere har de fleste spillere fra Colossus-projektet nu fundet et nyt sted at fortsætte karrieren.

  • Danmark es3tag - Skiftede til Complexity den 22. juli
  • ALEX - Skiftede til fnatic den 3. august
  • mezii - Skiftede til fnatic den 3. august
  • USA floppy - Skiftede til Valorant (Cloud9 Blue) den 19. april
  • USA Xeppaa - Skiftede til Valorant (Cloud9 Blue) den 19. april
  • woxic - Er stadig kontraktløs. Den 20. juni skrev han dog på Twitter, at han har samlet et hold, som søger en organisation. Ingen spillernavne blev afsløret, og vi har ikke hørt mere om holdet siden da, så det er uvist, om det stadig eksisterer

Tilbage står Cloud9 som den helt store taber. Projektet blev taget godt imod, og særligt offentliggørelsen af transfersummer og kontrakternes værdi var et frisk pust.

Men med store armbevægelser og tårnhøje ambitioner skal der ikke meget til, før stemningen vender. Det gjorde den løbende med en delt sidsteplads i Flashpoint 2 og en misset kvalifikation til IEM Katowice.

17.-20. pladsen i ESL Pro League fik bægeret til at flyde over, og Cloud9 har derfor ikke spillet en CS:GO-kamp siden 0-2 nederlaget til MIBR den 24. marts.

Om Cloud9 nogensinde vender tilbage med et CS:GO-hold må tiden vise. Direktøren udtalte i marts, at planen er at vende tilbage på et tidspunkt, men det er endnu ikke sket.

#1(Med 9 svar)
4. august 2021 kl. 11:36
TheOneAndOnly
woxic - Er stadig kontraktløs. Den 20. juni skrev han dog på Twitter, at han har samlet et hold, som søger en organisation. Ingen spillernavne blev afsløret, og vi har ikke hørt mere om holdet siden da, så det er uvist, om det stadig eksisterer

Det passer så ikke, i bliver nød til at være mere opdateret for at man kan tage jer seriøs, virker som om at i har lavet denne artikel for 1 uge siden.
#2(Med 0 svar)
4. august 2021 kl. 11:45
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvilket hold er han så skiftet til?
#3(Med 0 svar)
4. august 2021 kl. 11:52
Hateville
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det er sjovt at se forskellen på Sanders tekst og din.
#4(Med 0 svar)
4. august 2021 kl. 12:06
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvis du refererer til det tyrkiske medie der skrev om hans hold, så skriver de også at det kun er rygter og intet officielt.

twitter.com/tew_espor/status/1421511750059446281
#5(Med 0 svar)
4. august 2021 kl. 12:17
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
A’hva’?

Hvor er det du mener, woxic har skrevet kontrakt? Jeg synes ikke, jeg kan finde noget om det nogen steder 🤷🏼‍♂️
#6(Med 0 svar)
4. august 2021 kl. 14:29
livit
#7(Med 2 svar)
4. august 2021 kl. 15:39
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Er det NimboeW?
#8(Med 1 svar)
4. august 2021 kl. 16:23
Nimboew
Anytime👊
#10(Med 0 svar)
4. august 2021 kl. 16:37
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
✌️
#9(Med 0 svar)
4. august 2021 kl. 16:30
Kristja
Det har da skrevet det præcist som det skulle gøre, for at deres artikel skal tages seriøst. Kontra at fyre 5 "formodentlige" tyrkiske spillere ind i artiklen ^^
#11(Med 0 svar)
7. august 2021 kl. 12:25
TheOneAndOnly
5 "formodentlige" tyrkisk spillere, den information havde vi andre jo,,,,og når den ikke bliver nævnt virker det som om at han ikke undersøger hvad der endelig sker HER OG NU, så er det rigtig at der så efterfølgende bliver skrevet ind i artiklen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.