
Virtus.pro sejrer i cs_summit 7
Virtus.pro bragede søndag aften sammen med fnatic i finalen til cs_summit 7.
Her blev det til endnu en 2-0-sejr for Virtus.pro, der gennem hele turneringen var været særdeles suveræne. De har således ikke tabt et eneste map. Før 2-0-sejren over svenskerne havde Virtus.pro slået NIP, FURIA, NIP igen og i semifinalen mousesports. Alle hold slået med 2-0.
I finalen mod fnatic gjaldt det først Inferno, der var Virtus.pro’s mappick. Og her var det en lige affære. Holdene fulgtes ad hele vejen, før Virtus.pro satte trumf på og tog seks af de sidste syv runder på mappet, de endte med at vinde 16-14.
Den tætte kamp fortsatte på Vertigo, hvor pausestillingen var 8-7 til Virtus.pro. Men efter skiftet til T-siden var de ustoppelige, og fnatic fik kun én enkelt runde på boardet som CT. Mapsejren og dermed en samlet 2-0-sejr var en realitet med 16-8 på Vertigo.
Turneringens MVP skal også findes på Virtus.pro-holdet. Her er det AWP-spilleren Jame, der med en rating på 1,31 tog prisen foran blandt andet KRIMZ, karrigan og frozen.

Foruden trofæet og æren følger også 613.000 kroner til Virtus.pro. Heroic og mousesports blev begge slået ud i semifinalen.
Søndagens sejr er samtidig en fortsættelse af et ganske habilt run, Virtus.pro er i færd med. Med sejren i cs_summit 7 har de nu sejret i deres seneste tre turneringer. Foruden cs_summit 7 er de også gået hele vejen i Flashpoint 2 og DreamHack Open December 2020.
Plads- og præmiefordelingen i cs_summit 7:
- 1. plads: Broken inline Virtus.pro ~ 613.000 kroner
- 2. plads:
fnatic ~ 307.000 kroner - 3.-4. plads:
mousesports ~ 138.000 kroner - 3.-4. plads:
Heroic ~ 107.000 kroner - 5.-8. plads:
OG ~ 30.000 kroner - 5.-8. plads:
FURIA ~ 30.000 kroner - 5.-8. plads:
Cloud9 - 5.-8. plads:
NIP - 9.-10. plads:
MIBR - 9.-10. plads:
Dignitas - 11.-12. plads:
FaZe - 11.-12. plads:
Complexity
Der var præmiepenge til etterne og toerne i hver gruppe, hvorfor der er forskel på præmiepengene, selvom holdene endte på den samme plads.






























