Direktør om til salg-skilt på spillere: "Det er mega rough"

Det er blandt andet økonomien, der gør, at holdet nu sætter spillerne til salg.

Søndag aften satte Lyngby Vikings samtlige fem spillere til salg på grund af kommende ændringer i baglandet. Her udtalte direktør for Gamers Elite, der driver Lyngby Vikings, Thomas Sinding, at det er omstruktureringer, der er årsagen.

Vi ved allerede nu, at vi kommer til at lave ændringer i måden, vi arbejder på i fremtiden, og vi ser derfor ind i et år, hvor vi højst sandsynligt skal have sendt vores CS:GO-spillere videre på deres rejse, sagde han.

Hvad det præcist dækker over, er stadig uafklaret, men der er også et økonomisk aspekt i beslutningen, påpeger Thomas Sinding.

Vi kan se i krystalkuglen, at det bliver et sværere år rent økonomisk. Vi ved ikke endnu, hvordan vi skal gøre det i fremtiden. Det er ikke udelukket, at det bliver med vores nuværende spillere, men det er ikke det, der ligger lige for, siger direktøren og tilføjer:

Men det er mega rough at skulle sende spillerne videre. Jeg kan godt lide dem. De er nogle hårdtarbejdende gutter. Det er aldrig sjovt potentielt at sende dem til en konkurrent og se dem gøre det godt. For jeg er ikke i tvivl om, de kommer til at gøre det godt, der hvor de ender, siger Thomas Sinding.

Lyngby Vikings spillede sidste sæson med i Elgiganten Ligaen, og selv om holdets spillere nu er sat til salg, så regner holdet med at spille med i den nye sæson.

Som udgangspunkt fortsætter vi som hidtil, indtil der sker ændringer. Det har vi sat os for, men hvis en eller flere spillere bliver solgt, så må vi finde en løsning, siger Thomas Sinding.

Lyngby Vikings ligger i skrivende stund nummer 71 på HLTV’s rangliste, og springet til top 30 er for svært at tage – også selv om spillerne har niveauet.

Drengene er nogle rigtig dygtige spillere, og jeg ser sagtens, de kan komme derop, men vi kan endnu ikke tilbyde det setup, som de store hold som North og Astralis.

Følgende spillere er nu på transferlisten:

  • Danmark birdfromsky
  • Danmark Twinx
  • Danmark Cabbi
  • Danmark raalz
  • Danmark Maccen
#1(Med 0 svar)
4. januar 2021 kl. 17:30
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
<3 :'(
#2(Med 0 svar)
4. januar 2021 kl. 19:33
Del337ed
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Super synd for holdet.
Bliver spændene at se om krisen i forbindelse med nedrykning spiller ind over
#3(Med 0 svar)
4. januar 2021 kl. 20:27
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det fucking synd!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.