k0nfig kunne være endt på Astralis, hvis tingene havde set anderledes ud.

Derfor missede han Astralis-drømmen

Den danske spiller forklarer, hvorfor han ikke endte på verdens bedste Counter-Strike-hold.

Astralis kunne have set helt anderledes ud, hvis danske k0nfig var endt på holdet, som lige nu kan kalde sig verdens bedste.

Dette var nemlig tæt på at blive en realitet, da Astralis var på udkig efter en ny spiller tilbage i 2018 efter Kjaerbyes skifte til North.

I zonics selvbiografi skriver den erfarne coach nemlig, at holdet havde k0nfig til samtale, men valgte at gå en anden vej.

I et interview med analytikeren Thorin udtaler k0nfig, at der var flere årsager til, at han ikke endte på Astralis, blandt andet hans mentale helbred på daværende tidspunkt.

Jeg var til møde med gla1ve og zonic, og her sagde jeg, at North prøvede at få mig til at lave en masse medie-ting - og på dette tidspunkt havde jeg en depression. Jeg var stresset, jeg tog medicin fordi jeg ikke kunne sove, og jeg kunne ikke spise, fordi North havde lagt så meget pres på mig, fordi jeg var det største navn i North. Så jeg sagde til både dem og Astralis, at jeg ikke længere ville lave medie-ting. Jeg ville bare spille.

I interviewet bliver den 23-årige Complexity-spiller spurgt yderligere ind til sit mentale helbred, og hvorfor han ikke fortalte det til Astralis på daværende tidspunkt. Her er svaret dog klart og tydeligt.

Jeg fortalte ingen om det. Jeg fortalte holdet (North, red.) om det, og jeg sad og græd foran hele holdet og vores coach. Det var hårdt for mig og en hård periode i mit liv - jeg tog medicin, og jeg vidste ikke, det kunne ende sådan her. Jeg var bange for, at hele min karriere var ved at falde fra hinanden, men så kom Optic-tilbuddet selvfølgelig og hjalp mig ud af min ‘slump’.

Det var en hård periode, og jeg fortalte det til næsten ingen - jeg fortalte heller ikke mine forældre det i starten.

Netop da det så værst ud, fik k0nfig et tilbud fra OpTic.

k0nfig er ked af, at situationen ikke tillod ham at blive en del af Astralis, men anerkender samtidig, at det var den bedste løsning.

Jeg tænker, at det var godt, Astralis ikke valgte mig dengang, fordi jeg var et stort rod, men det er trist. Jeg ville ønske, jeg var joinet dengang, men jeg tror, at det var for det bedre, at jeg ikke gjorde, fordi jeg tror ikke, jeg ville have gjort dem til et bedre hold.

Det var dog ikke ligefrem nemt for k0nfig at se drømmen om en plads på Astralis glide forbi. På grund af sit mentale helbred kunne han ikke glæde sig over tilbudet fra storholdet, og nu var pladsen altså givet videre til en anden ung og håbefuld spiller.

Det føltes så slemt, at du ikke kan forstå det. Jeg følte, at jeg havde ødelagt min karriere. Da jeg fik tilbuddet om en samtale, var jeg helt vildt glad indeni, men jeg kunne ikke vise det, fordi jeg var i en ‘zombie-tilstand’, deprimeret og på nogle underlige piller; jeg aner ikke, hvad det var.

Da jeg så, at Magisk sluttede sig til holdet, tænkte jeg bare, at det kunne have været mig. Det eneste, jeg kan gøre nu, er at kigge fremad og arbejde hårdere end nogensinde før, så jeg kan komme tilbage til samme niveau som tidligere, og det er det eneste, jeg tænker på nu. 

Som afslutning har den danske spiller dog kun rosende ord til overs for Magisk, som endte med at få den plads på holdet, som kunne have været k0nfigs.

k0nfig spiller nu for Complexity, som ligger nummer 11 i verden. Holdet har indtil nu vist gode takter, hvorfor han holder drømmen om en topplacering i verden i live.

Du kan høre et udsnit af interviewet her:

#1(Med 6 svar)
22. december 2020 kl. 22:25
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
"Jeg tænker, at det var godt, Astralis ikke valgte mig dengang, fordi jeg var et stort rod, men det er trist. Jeg ville ønske, jeg var joinet dengang, men jeg tror, at det var for det bedre, at jeg ikke gjorde, fordi jeg tror ikke, jeg ville have gjort dem til et bedre hold."

Troede aldrig nogensinde jeg skulle sige det, men hold kæft hvor er det voksent og respektfuldt sagt af K0nfig.
Stor cadeau for det!!
#2(Med 0 svar)
22. december 2020 kl. 22:39
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
*LIKE*
Vi mangler en like funktion!
#4(Med 4 svar)
22. december 2020 kl. 23:03
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Kan ikke andet end at være enig. Han har desværre er semi-arrogant persona for os der ikke kender ham, men ting som det her hjælper bestemt, og hans tid i coL har virkelig også gjort meget godt for ham. Forstod i starten slet ikke hvad han skulle på sådan et Juggernaut hold, men jeg tager glædeligt min holdning tilbage, for han er igang med at redeem sig selv på en enormt fed måde 👍
#6(Med 3 svar)
23. december 2020 kl. 00:25
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvorfor ser du ham som værende arrogant? Den tanke har nemlig aldrig strejfet mig :)
#8(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 01:09
tobach
Måske fordi han førhen ikke tog CS så seriøst som communitiet forventede, i det mindste udadtil?
Jeg synes nu ellers det er god underholdning, jeg kan godt tage hans humor
#12(Med 1 svar)
23. december 2020 kl. 09:25
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Lidt som tobach skriver, tror jeg der handlede om hans attitude udadtil. Når man er i en tydelig slump, og laver nogle små (i mine øjne) smartass tweets, interviews m.m så kommer det til at virke arrogant - lidt i stil med Bendtner der sagde han var bedre end Zlatan - da Zlatan var bedst/ rigtig god og Bendtner var, well, allerede en bænkevarmer.

Efter ovenstående, så giver det bestemt mere mening - altså når han kæmpede med nogle dæmoner og helst ikke ville i medierne.
#19(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 12:47
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det er også helt fair.

Tanken om, at han var arrogant har bare aldrig strejfet mig, så det var bare spændende at høre, hvad der har udløst den opfattelse :)
#3(Med 0 svar)
22. december 2020 kl. 23:00
MattShades
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Til dem som ønsker hele interviewet med Konfig, så findes det på Thorins youtube ca. to måneder tilbage.
#5(Med 14 svar)
23. december 2020 kl. 00:02
birdfromsky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Vinder af Dust2 Fight Club
Guld Sæsonkort Sæson 15
Synes generelt ikke, at jeg er alt for hård ved dust2, men føler sku lidt det her er dårlig/for langsom jounalistik (i forhold til at der både har stået det her i zonic's bog, som er blevet highlightet flere gange + som #3 siger, at det er lang tid siden det her "podcast" ting kom ud). Ved ikke lige om journalistik er det rigtige ord at bruge.
#7(Med 5 svar)
23. december 2020 kl. 00:26
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Helt enig.

Det er et fint indlæg, men det er lidt yesterdays-news, man trykker på forsiden af morgendagens avis 🤷🏼‍♂️
#10(Med 4 svar)
23. december 2020 kl. 08:10
Butler
Det er ikke alle som læser på reddit og andre steder. Jeg fx tjekker d2, og synes sku sådan en artikel er meget hyggelig/sjov.
Måske er det lidt late news for jer hardcore cs nørder ;)
#14(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 11:17
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
+1
#15(Med 2 svar)
23. december 2020 kl. 12:33
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
God pointe, jeg siger heller ikke, at artiklen ikke har sin berettigelse.

Men som DKs førende CSGO-site, kunne den have været publiceret tidligere :)
#16(Med 1 svar)
23. december 2020 kl. 12:39
Butler
Kunne det sikkert godt. But, better late than never :) God jul
#18(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 12:46
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Lige over :)
#9(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 06:13
JinXXX
Det er så ringe artikler de får lavet herinde.
#11(Med 6 svar)
23. december 2020 kl. 08:42
Silan
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Kan huske i de gode gamle xplayn dage havde vi en forsigtig regl der hed at noget der var over 24 timer gammelt var ikke nyheder mere (selvfølgelig med undtagelser). Virker lidt som om Dust2 på det seneste har vendt den regl om.
#13(Med 3 svar)
23. december 2020 kl. 10:27
anakin
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Savner satme xplayn. Specielt deres evne til at engagere communitiet.
Deres top 10 lister som var baseret på bruger afstemninger, med pistol spillere, awp spillere osv var en af de ting jeg syntes var rigtigt fedt :)
#17(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 12:45
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Den feature havde jeg glemt. Den var ret fed :)
#20(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 14:42
VHzt4r
Støttet Dust2.dk med 3 julekugler i 2019
Jeg er max glad for at have været en del af XplayN communitiet, har så mange gode minder :D
#22(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 22:09
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Savner betting!! Og hypen omkring at ende top i på den liste jeg ikke kan huske 😅

Og aimstar konkurrencerne 😎
#23(Med 1 svar)
24. december 2020 kl. 09:10
PillerPaller
Men nu var det danske community i 1.6 også betragteligt større end det man oplever i csgo - så serviceniveauet kunne også skaleres derefter tænker jeg :?
#24(Med 0 svar)
25. december 2020 kl. 01:19
Silan
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg er ret sikker på csgo communitiet er større end 1.6 nogensinde var, hvilket også forklarer at Dust2 faktisk kan betale sine ansatte og have fuldtidsansatte - noget jeg er ret sikker på aldrig var tilfældet med XplayN udover Rom og måske Phil.

Jeg vil mene at det er et spørgsmål om hvem man mener man servicere. Hvis man kun servicere folk der tjekker andre nyhedsmedier og SoMe flere gange dagligt er der ikke meget værdi i 3-5 dage gamle nyheder, men hvis man mener man dækker bredere, så kan der vel stadig være værdi i det. Eller de bare er sløve om at få det de gerne vil skrive ud.
#21(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 22:09
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Det kræver sin mand at stå frem. Kæmpe respekt herfra!!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.