I starten af året skiftede North deres velkendte løve-logo ud med en drage.

Året der gik: Drager, rap-battle og vejen mod toppen

Årets første måned bød på flere interessante fænomener på den professionelle Counter-Strike-scene.

2020 var et år, som i høj grad blev præget af COVID-19-pandemien. Den professionelle CS:GO-scene slap da heller ikke uden om virussets hårde greb, og langt størstedelen af årets turneringer måtte afvikles online.

Heldigvis er der sket mange andre spændende ting og sager på scenen, som du kan læse om i denne opsamling af årets første måned.

Januar: Drager, rap-battle og vejen mod toppen

Året startede ud på ganske dramatisk vis, da Norths sociale medier gik helt i sort. Alle opslag var slettet og hjemmesiden lukket ned, hvilket fik mange til at spekulere i, hvorvidt organisationen var ved at lukke.

Det var dog ikke tilfældet. I stedet gennemgik den danske organisation en større rebranding, hvor de blandt andet skiftede det velkendte løve-logo ud med en drage, ligesom de også skiftede over til et vikingetema.

North var dog ikke de eneste, der prøvede nye tiltag af. Op til Coolshop GGW var der nemlig intern mudderkastning mellem holdene, og her kom Lyngby Vikings-spilleren Twinx på banen med en video på Twitter.

Her sprang han nemlig ud som rapper, mens han fik kastet mudder efter Tricked, AGF og  Copenhagen Flames.

En anden dansk AWP-spiller havde dog ikke den bedste start på året - i hvert fald ikke, hvis han gik og drømte om at blive den bedste spiller i verden. device endte nemlig på en tredjeplads på HLTV.org’s eksklusive liste over verdens 20 bedste spillere i 2019.

Her blev han nemlig overhalet af ZywOo og s1mple, som indtog henholdsvis første- og andenpladsen på listen. I år bliver det derfor spændende at se, om device endelig kan indtage pladsen som verdens bedste spiller. 

Der er dog flere danske spillere, der jagter en topplacering i verden. Her er Heroic blandt de hold, der har indtaget førstepladsen på verdensranglisten i løbet af året.

Men rejsen blev faktisk startet helt tilbage i januar, da holdet vandt GG.Bet Winter Cup. Her slog danskerne SKADE 3-0 i en Bo5, som altså blev holdets første sejr i 2020. 

Dermed blev rejsen mod toppen altså startet, og sidenhen har Heroic da også indtaget tronen som verdens bedste hold. Nu er de dog blevet skubbet ned på en femteplads, men måske kan holdet genfinde rytmen, hvis de vinder den første turnering i 2021.

#1(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 16:59
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
God ide med en overflyvning over årets måneder - et post af der legendariske Norph-meme havde været prikken over i’et 😅
#2(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 16:59
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Har sgu været et tosset offline år. :-/
#3(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 17:15
Kjaerulff
#4(Med 1 svar)
23. december 2020 kl. 18:30
Narky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Optakt mellem GGW holdene er det bedste jeg har set længe, det skal der være mere af!
#5(Med 0 svar)
23. december 2020 kl. 20:12
DMGZ
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Det var fantastisk :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.