
Nu starter finalebraget i DreamHack
Der er storslået finale på programmet i dag, når Astralis og mousesports om lidt støder sammen i finalen i DreamHack Masters Winter.
Her går Astralis ind til finalen som store favoritter, hvorfor karrigans mousesports-tropper skal lægge sig i selen i dagens opgør, for at kunne tage trofæet med hjem.
En spiller, mousesports særligt skal holde øje med, er stjernespilleren device. Han placerer sig nemlig solidt som den andenbedste spiller i hele turneringen, med en rating på 1.33 over 11 maps.
Den dygtige danske AWP-spiller kan dog få kamp til stregen i dag, når mousesports-stjernen ropz skal forsøge at stjæle sejren fra Astralis. Den unge ester har nemlig også præsteret ganske godt i turneringen, hvor han er mousesports' bedste spiller, med en rating på 1.17 over ti maps.
De to spilleres statistikker gennem de seneste tre måneder kan ses herunder:

De individuelle præstationer kan derfor komme til at spille en stor rolle i dagens opgør, som spilles som en Bo5. I gårsdagens kamp gjorde Astralis desuden brug af deres hemmelige våben, da Bubzkji spillede sin første kamp siden september.
Om Bubzkji endnu en gang får lov at komme på banen, vil kun tiden vise, men uanset hvad er der garanti for et spændende opgør i dagens finalebrag.





























