
GODSENT bænker holdkaptajnen kRYSTAL
GODSENT, der har danske Farlig på holdkortet, bænker nu deres in-game leader kRYSTAL. Det afslører organisationen på Twitter.
Tidligere på måneden erfarede HLTV, at GODSENT ledte efter en erstatning for tyskeren, og at de allerede testede serbiske emi, der tidligere begik sig på det internationele c0ntact.
Midt i oktober udløb den inaktive serbers kontrakt med c0ntact, hvorefter han søgte muligheder som in-game leader. Bænkningen af kRYSTAL tyder på, at GODSENT har fundet den rette erstatning, og dette kan altså meget vel være emi.
I forbindelse med bænkningen skriver organisationen dog, at kRYSTAL fortsat er en del af GODSENT.
Bliver det emi, der erstatter kRYSTAL, vil GODSENT se ud som følger:
emi
Farlig
STYKO
zehN
Maden
Devilwalk (Coach)
kRYSTAL (Bænket)