
device mørbanker finske tropper
Dagen i dag bød på et opgør til danske Astralis, som stod over for finske ENCE i åbningsrunden i IEM Beijing-Haidian.
Allerede fra starten af kampen var det et skarpt Astralis-mandskab, som voldte ENCE store problemer.
På første bane var det i særdeleshed den nyligt tilbagevendte Xyp9x såvel som stjernespilleren device, som ledte slagets gang, da de begge sikrede Astralis første sejr ved at vise stor individuel klasse.
Endnu vildere gik det for sig på andet map, Inferno. device var her den altoverskyggende spiller, som med hele 26 kills på blot 20 runder spillede Astralis videre i upperbracket, samtidig med, at device selv scorede sin højeste rating på ét map i hele 2020.
Stjernespilleren fra det danske hold leverede samtidig en imponerende rating på hele 1.62 gennem begge maps, mens det også blev til en ADR på over 100, hvilket tydeligt vidner om en monsterpræstation fra den danske AWP-spiller.

Med den dominerende sejr venter vinderen af opgøret mellem BIG og mousesports, som er i gang i skrivende stund og kan følges herunder:























