
cajunb og resten af North skal forsøge at overraske mod Heroic.
12. november 2020 kl. 14:40
Stort danskerbrag på programmet
Du kan godt smide popcornene i mikroovnen og sætte dig til rette foran skærmen.
IEM Beijing-Haidian fortsætter i dag, når gruppe B skydes i gang, og det bliver med noget af et opgør for i hvert fald de danske seere.
Det er nemlig Heroic og North, der brager sammen i første runde i upperbracket, og derfor ryger taberen ikke ud af turneringen.
Det er dog stadig et opgør, der for begge hold er meget vigtigt, for Heroic skal bevise, at de er bedre end North, som ranglisten vidner om, mens North med en sejr kan stemple ind og igen true de absolut bedste i Danmark.
Heroic har med andre ord alt at tabe, mens North har alt at vinde, og det vidner bookmakernes vurdering også om, hvor en North-sejr giver pengene 3,40 gange igen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.
















