
Alpha holder liv i håbet om overlevelse
I aftenens kampe i Elgiganten Ligaen var der i den grad meget på spil for flere af holdene i Danmarks bedste Counter-Strike-liga, idet både Alpha og Aalborg Rebels kunne afgøre deres skæbner.
Aalborg Rebels hed modstanderen, og det aalborgensiske mandskab med vestr i spidsen var startet stærkt ud med en sejr mod AGF tidligere på dagen, hvorfor de også havde en masse at spille for, da de kunne sikre en plads i slutspillet med en sejr over Alpha.
Kampen blev dog en tæt affære, og der blev kæmpet til det sidste. Alpha så ud til at have det svært, men efter et fantastisk play fra Hauge i runde 16 vendte det, og oprykkerholdet spillede sig i front.
Denne føring holdt til slut, da det i sidste ende var Alpha, som trak sig sejrrigt ud af opgøret med resultatet 16-12, hvor især kev spillede en vigtig rolle med 31 kills.
Efter dagens resultat lever Alphas håb om en plads i Elgiganten Ligaen i næste sæson stadig, men meget skal stadig gå godt, hvis kendisprojektet ikke må en tur i 1. division.
Hvis både Sørby Flames, MASONIC, Enable og ESIMED vinder en af de tilbageværende kampe, rykker Alpha nemlig ned, mens de selv skal vinde deres resterende fire opgør.
Samtidig er topstriden også blevet en smule tættere, da Aalborg Rebels fortsat ligger med 33 point, hvorfor deres nærmeste forfølger stadig kan nå at hente dem.
Elgiganten Ligaen - Stilling og kampprogram
Elgiganten Ligaen - Lineups
AGF (TMB, Frøslev, netrick, Lukki, Kristou)
Alpha (Medi, fakeZ, dez1per, Kev, Hauge)
Atlando Esports (R0nic, m4tt, buNNy, Krytex, vigg0, Ch0zen)
Copenhagen Flames (Daffu, Basso, jabbi, AcilioN, nicoodoz, zyp)
Enable (haste, lund, dfen, Typos, wAGNR, scott)
ESIMED (vester, CeyL, NoProblemGuy, Fessor, tmL, VigzZ)
IGNITE (Jmoments, LyMZ, Mahhe, Lorrdy, Damkilde)
Lyngby Vikings (birdfromsky, cabbi, Twinx, raalz, Maccen)
MASONIC (blaq, kraghen, brzer, Qu1sten, Altekz, Stealth)
Sørby Flames (BERRY, thamlike, Zyphon, Q-Q, Gnøffe, holzt, Skodo)
Tricked (sycrone, kiR, Lucky, Kwezz, Jekuzih)
Aalborg Rebels (Anlelele, vestr, jarko, dinesen, Vster)



















