
AGR forlader Copenhagen Flames Fe
Copenhagen Flames Fe skal på jagt efter en ny spiller. Det sker, da AGR har valgt at forlade holdet, som blandt andet tæller vic og ramziiN.
I en Twitlonger fortæller AGR, at hun har valgt at skilles med holdet, da hun ikke kunne leve op til holdets forventninger.
Deres forventninger er på ingen måde uretfærdige, de er fire piger med mere tid at lægge i CSGO end jeg, og det viste sig desværre, dvs. at jeg ikke havde nok fokus på mit individuelle skill-niveau, skriver AGR i sin Twitlonger.
AGR skriver ligeledes, at hun stadig ønsker at spille, og derfor vil fokusere på at arbejde med sit eget skill-niveau, ligesom hun nu leder efter et nyt hold.
Copenhagen Flames Fe har spillet sammen siden juni, hvor organisationen præsenterede sit nye kvindehold. Dette skete efter, at Copenhagen Flames i starten af året tog afsked med deres tidligere kvindehold.
Copenhagen Flames skriver på Twitter, at de vil benytte sig af rikzeen som erstatning for AGR i resten af Elgiganten Ligaen.
Copenhagen Flames Fe består nu af:
Josefine
ramziiN
vic
Paydru
rikzeen (erstatning for AGR i Elgiganten Ligaen)