
Copenhagen Flames præsenterer dansk kvindehold
Tidligere i dag offentliggjorde Copenhagen Flames deres nye kvindehold, som består af et velkendt ansigt samt fire nye navne.
I starten af året tog organisationen afsked med deres tidligere kvindehold. Der gik dog ikke længe før, at de åbnede for projektet igen, hvor vic blev præsenteret som holdets første spiller.
I takt med dette åbnede Copenhagen Flames for ansøgning til at blive en del af holdet, hvor der dog var krav såsom mindst 3,000 timer i spillet.
Nu har Copenhagen Flames fundet fem danske kvindespillere, som fremadrettet skal repræsentere organisationen. Her er der flere nye navne i blandt, og det bliver derfor spændende at se, hvordan det holdet kommer til at præstere.
Copenhagen Flames' medejer, vorborg, har tidligere nævnt, at projektets fokus er at sætte nye standarder for den kvindelige del af CS:GO-scenen, og dertil var et lille mål at forsøge at kæmpe sig med omkring den danske top 10.
Copenhagen Flames' startfemmer for deres kvindehold ser således ud:
Josefine
ramziiN
vic
AGR
Paydru