
Medie: floppy bliver Cloud9s fjerde spiller
floppy ser ud til at have ændret mening om at blive med det gamle Cloud9-mandskab, da han bliver Cloud9s fjerde spiller.
Det mener det normalt troværdige medie DBLTAP at vide.
Det er ellers ikke mere end halvanden uge siden, at oSee udtalte til HLTV.org, at både han og floppy var blevet tilbudt at blive hos Cloud9, men at de sammen havde sagt nej til tilbuddet.
20-årige floppy ser dog ud til at have ombestemt sig, da han angiveligt kommer til at tilslutte sig ALEX, woxic og mezii, hvorved holdet kun mangler to spillere for at være seks, som HenryG tidligere har udtalt, at han sigter efter.
Unge floppy har også leveret gode præstationer hos Cloud9. Her har han nemlig været en af holdets bedste spillere med en rating på 1.13 siden årets begyndelse.
Hvis DBLTAP får ret, kommer Cloud9 fremover til at bestå af:
ALEX
mezii
woxic
floppy
kassad (coach)















