
Ambush ude af CyberBet Summer Cup
For et par dage siden satte Ambush sit eventyr i CyberBet Summer Cup igang, da mandskabet først overkom FATE med 2-0, inden Illuminar gjorde det onde ved danskerne dagen efter.
Ambush skulle derfor forsøge at overkomme FATE atter en gang, da holdene tørnede sammen her til eftermiddag, hvor det tabende hold ville blive elimineret fra turneringen, som har intet mindre end knap 66.000 kroner i præmiepuljen.
Opgøret blev sat igang på Dust2, hvor Ambush aldrig fik sat benene fra jorden, da FATE-mandskabet tog kontrol over kampen fra startfløjtet. Efter blot 20 runder havde bulgarerne taget mappet.
Danskerne var derfor nødt til at vinde det næste map, Vertigo, hvilket de også fik gjort på forholdvis sikkert facon, da Ambush lukkede mappet med 16-8.
Det hele skulle afgøres på Overpass, hvor FATE fik den bedste start på mappet, men danskerne kæmpede sig tilbage i kampen, skridt efter skridt. I sidste ende var det dog FATE-mandskabet, som løb med sejren.

Ambush slutter dermed på en 5.-6. plads i CyberBet Summer Cup.