
facecracks forZe er videre til finalen.
14. juni 2020 kl. 20:35
Complexity taber semifinalen til forZe
Det blev til et kort semifinaleopgør, da forZe vandt kampen 2-0 over Complexity.
Complexity har netop færdigspillet deres semifinale mod forZe til Home Sweet Home Cup 8, men her måtte blameF, k0nfig og resten af holdet desværre se sig slået 0-2.
Complexity valgte Nuke som det første map, hvor forZe startede ud med at komme foran 9-6. Complexity forsøgte at komme tilbage på mappet, men til sidst sejrede forZe 16-11.
Dernæst skulle der spilles på Inferno, og her var der ingen nåde fra forZe, da de først kom foran 13-2, og kort efter lukkede de kampen 16-7 samt kampen 2-0.

Complexity slutter derfor Home Sweet Home Cup 8 på en 3.-4. plads, og det er desværre ikke nok til at få en bid af præmiepuljen på 265.000 kroner.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.