
Danskere forsætter sejrsstime i BLAST Premier Spring Showdown
MAD Lions fortsatte deres sejsstime, som nu lyder på tre kampe i træk i BLAST Premier Spring Showdown, da de for kort tid siden ikke gav Dignitas et ben til jorden.
AcilioNs tropper havde inden opgøret vundet to ud af to kampe i turneringen, og de var derfor også favoritter mod de svenske legender, som repræsenterer Dignitas.
Danskerne fik en fantastisk start på Train, hvor de startede på den meget favorable CT-side. Her fik de nemlig hele 12 runder skrabet sammen, og det var derfor uden besvær, at de lukkede opgøret kort inde i anden halvleg med 16-5.

MAD Lions' opgør var også aftenens sidste kamp i BLAST Premier Spring Showdown, og der kommer derfor først gang i kampene igen i morgen, hvor Astralis blandt andet skal i ilden mod Vitality.