
Complexity ude af ESL One: Road to Rio
blameF og k0nfig stødte her til aften sammen med svenskerne fra fnatic i ESL One: Road to Rio - Europe, hvor holdet var nødsaget til at vinde, hvis et spot i slutspillet fortsat skulle være en mulighed.
Holdene startede duellen ud på Nuke, hvilket var Complexitys valg af map. Svenskerne var dog dem, som kom bedst fra start, da holdet sikrede sig ni runder til halvlegen. I sidste ende viste dette at være nok, da fnatic tog mappet i 30. og sidste runde.
Danskerne fra Complexity skulle derfor vinde det næste map, Inferno, hvis chancerne i ESL One: Road to Rio fortsat skulle være gældende. Sådan gik det dog ikke for sig, da svenskerne tog mappet i overtid med 19-16.
Med nederlaget til fnatic, så er chancerne i ESL One: Road to Rio - Europe ikke-eksisterende længere, mens fnatic indtager en tredjeplads i gruppen.
