
Copenhagen Flames henter nordmand som coach
Copenhagen Flames sætter nu ild til endnu en flamme i organisationen, da zEVES netop er blevet præsenteret som holdets nye coach.
Det betyder, at vorborg, der har ageret coach i en rum tid, kan vende tilbage til rollen som sportsdirektør.
29-årige zEVES er fra Norge, men han har tidligere boet i Danmark, og derfor burde der ikke være nogen sprogbarriere for den tidligere Dignitas-coach, som også har en fortid som spiller i Nordavind og Copenhagen Wolves.
I annonceringen skriver Copenhagen Flames, at zEVES har coachet holdet i over to uger, og han har derfor været med til at besejre modstandere som North og Movistar Riders i ESL One: Road to Rio.
I løbet af de kommende dage skal arbejdet gøres færdigt, når FaZe og mousesports venter i gruppespillet.
Copenhagen Flames består nu af:
HooXi
Queenix
refrezh
Farlig
Nodios
zEVES (Coach)