
tmL: "Vi må ikke misse slutspillet"
I forbindelse med aftenens kampe samt Elgiganten Ligaen nær sit midterpunkt, har Dust2.dk hevet fat i tmL for at få sat ord på holdets sæsonstart, tilføjelsen af Vester, modstanderne og meget, meget mere.
Atlando fik vist en god debut, da holdet viste skidegode takter i mithR-cuppen, som de sluttede af på en andenplads, hvor Vester også blev tildelt MVP-medaljen. Anderledes er det dog gået for sig i Elgiganten Ligaen, hvor de indtager en delt sidsteplads.
For et par måneder siden tilføjede I Vester til holdkortet, og kom senere med tiden under Atlando. Hvordan er han kommet på plads på holdet, og har han levet op til de forventninger, som I havde for ham inden sæsonstarten?
Vester har været med i nogle måneder nu, og han passer super fint ind på holdet på det personlige plan. Hans evner i spillet var jeg den eneste som rigtig kendte til, og det er altid lidt et sats at tage en ung gut ind, men i det her tilfælde passede han super godt ind, da vi gerne ville prøve noget nyt. Vi havde førhen hevet ældre/erfarne spillere ind i stedet, men vi ville gerne prøve en young gun i denne omgang. Han passer perfekt ind i rollefordelingen og er super ivrig efter at forberede sig, så han lever op til alle forventninger, og hans primære job er at rense vores modstandere, så kommer os andre gamle frem med vores gangstativ når det er sikkert derude.
Hvad der er gået galt i sæsonens første par kamper, er ikke til at sætte finger på, men tmL fremhæver, at de har nemmere ved at spille mod hold, som spiller "rigtig" CS, fremfor hold, som benytter sig af FACEIT-stilen.
Dig og resten af Atlando viste gode takter i mithR-cuppen, men i øjeblikket ligger I på en delt sidsteplads i Elgiganten Ligaen, hvilket nok ikke er den start, I havde håbet på. Hvad er gået galt i de indledende kampe af ligaen, kontra jeres gode takter i mithRs cup?
Det er svært at sætte en finger på præcis, hvad der går galt, da det er nogle forskellige ting. Først og fremmest er, at vi for det meste er gode mod hold, som spiller “rigtig” CS og ikke bare tonser derudaf. Vi har altid haft utrolig svært ved at spille imod de hold, som møder op på serveren og spiller FACEIT og bare tonser af sted. Det er den ringeste undskyldning der findes, men det er bare sådan det er.
Vi føler, at flere af holdene i ligaen kører efter FACEIT-stilen, blandt andet Obsidian, Ignite og SoA, og vi var ret overrasket over, hvordan Aalborg Rebels spillede Overpass, da det ikke lignede, at der var styr på noget som helst. Vi har allerede vist, at vi kan spille CS ved at slå Sigma, Ambush, og spille tæt med Lyngby i mithR-cuppen, så vi skal bare til at vågne op mod de mindre gode hold.
I forrige uge slog I blandt andet Sigma, som tidligere hen har været et selvskrevet top 10-hold, men I kunne ikke overkomme Ignite, som var nær nedrykning i forrige sæson. Er det noget mentalt, som følger jer i kampene, eller er Ignite bare bedre end larsen og kompagni?
Der er ikke nogen tvivl om, at Sigma er bedre end Ignite, i hvert fald ifølge mig. Men lige angående de her to hold, så er det faktisk to rigtig gode kontraster mellem at spille “rigtig” CS, og ikke at gøre det. Det skal også lige siges, at det ikke er for at kritisere nogen, for den her FACEIT-stil er meget udbredt i CIS-regionen, og kan tydeligvis sagtens fungere.
Vi ved, at Sigma gerne vil spille “rigtig” CS, og vi forventer derfor ikke, at der kommer specielt mange solo plays, blandt andet gennem smokes, eller folk der lister frem alene for at tage kontrol og så videre. Vi ved, at det ikke kommer til at ske, fordi det i teorien er “dumt”.
Og nej, jeg siger ikke at Ignite er dumme, men de er mere unpredictable i deres spillestil, da det føles som om, at der tages flere chancer, som virker mod os alt for tit. Jeg tror den mentale del spiller en større rolle jo flere kampe, vi taber mod hold, vi føler, at vi SKAL slå. Det er ikke noget vi har snakket forfærdeligt meget om, men hvis vi fortsætter med at tabe kampe, hvor vi er favoritter, så er det selvfølgelig noget vi skal have mere fokus på.

I slutningen af interviewet sætter tmL ord på dagens kampe, hvoraf ét af opgørene er mod sin kollega fra Højer Designefterskole, hvilket selvfølgelig putter mere blod på tanden, så man kan gøre sig fortjent til håneretten.
I dag har I hele tre kampe på programmet, hvoraf et af opgørene er mod din kollega fra efterskolen, Twinx. Hvordan ser jeres forventninger og chancer ud til kampene? Tror I eventuelt, at I kan gå hen og overraske vikingerne?
Vi har tre spændende kampe på programmet her til aften. Vi ved ikke så meget om kinetic, men vi har spillet mod Obsidian før, så der skal vi bare have fem AWPs klar - imod deres tempo burde det virke, skriver tmL med et smil og tilføjer:
Aftenens topkamp mod Lyngby Vikings glæder jeg mig personligt meget til, netop fordi at vi er kollegaer på Højer Designefterskole, og håneretten er ret vigtig. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan vinde. Vi tabte den sidste bedst-ud-af-tre sidst mod dem, da vi smed tredje map gulvet, som kun os i Atlando kan gøre det. Det bliver bestemt ikke nemt, men det er trods alt bedst-ud-af-én, hvilket taler til vores fordel som underdogs, plus vi er på hjemmebane, så det er os der vælger mappet, og de har næsten lige skiftet ud igen. Jeg glæder mig i hvert fald, og satser naturligvis på at rense dem.
Atlando har ikke fået den mest prængende sæsonstart på Elgiganten Ligaen, men tmL ser dem stadig kæmpe med om pladserne i slutspillet.
Med Elgiganten Ligaen tæt på at ramme halvvejspunktet af sæsonen, hvor ser I jer så ende ved slutningen af sæsonen - vil I kæmpe om overlevelse, eller er drømmen fortsat om at spille sig til en plads i slutspillet?
Ifølge mig selv, så SKAL vi i slutspillet, længere er den bare ikke. Det ser lidt små sort ud lige nu, men det er bestemt ikke umuligt at nå endnu. De tre kampe i aftenen bliver ret afgørende i hvert fald. Taber vi alle tre, så må vi spille om overlevelse tænker jeg, så vi må se hvordan det går, men vi går naturligvis efter tre stensikre sejre.
Holdkortet i Atlando ser således ud:
tmL
CeyL
KaDaZ
Jialocin
Vester
DanielR (coach)
tmL og Atlando skal i aktion tre gange i aften, hvor holdets kamp mod Lyngby Vikings, klokken 19:00, bliver streamet på Dust2tv på Twitch.