
Grupperne til ESL One: Road to Rio er fastlagt
ESL har i dag offentliggjort grupperne til ESL One: Road to Rio, hvor der er 16 hold i den europæiske region, og her er der en god fordeling mellem de danske spillere.
I gruppe A finder vi danske spillere under Astralis og Complexity som de eneste. De skal blandt andet forsøge at besejre fnatic, Vitality og NiP for at gå videre fra dette stadie.
Gruppe B er også sprængfyldt med talentfulde hold, og heriblandt finder vi North, Copenhagen Flames og karrigans mousesports. Her står især Copenhagen Flames over for flere udfordringer, da de udover mousesports og North blandt andet også kan se frem til at spille mod G2 og FaZe.
De to europæiske grupper til ESL One: Road to Rio ser således ud:
Gruppe A
Astralis
Complexity
fnatic
NiP
Dignitas
ENCE
Vitality
Heretics
Gruppe B
North
Copenhagen Flames
mousesports
FaZe
GODSENT
c0ntact
G2
Movistar Riders
Grupperne for de andre regioner kan du se her.
ESL One: Road to Rios europæiske gruppe afvikles fra den 22. april til og med den 17. maj. Her kæmper de 16 hold om 789.000 kroner, men der skal også kæmpes om Regional Major Ranking point.
Pladserne til Majoren uddeles baseret på RMR point, som fordeles over to omgange, hvor den anden del af denne turnering afvikles efter spillerpausen til og med den 18. oktober.