
Weekly Cup på programmet i morgen
Den første ud af otte Weekly Cups blev afviklet i fredags, hvor det var Manitou, som løb med titlen samt en plads i Regional Divisions, hvor en præmiepulje på 16.500 kroner er på spil.
Et par velkendte hold er allerede tilmeldt denne uges Weekly Cup. Heriblandt finder vi tre hold fra Elgiganten Ligaen 1. Division samt et enkelt mandskab fra 2. Divisionen.
Indtil videre har disse fem hold tilmeldt sig morgendagens Weekly Cup:
romkugleN (SEV, DamkildE, matheLL, Borch, Equip)
Obsidian Academy (AntonBB, xdpiratmand, rekz, ZaziBoLi, zekeN)
Elemental Red (Davud, walle, KnZ, XaiN, Tauson)
g0tterne (ReverB, NO1S, Seal, MAG1C)
Campus Vejle * Spar Nord (Niemann, blaq, Kraghen, Qu1sten, brzer)
I Weekly Cups kæmpes der om pladser til Regional Divisions, og herfra går de bedste hold videre til Top Division. Her er der i den grad noget at kæmpe om, da førstepladsen lyder på 68.000 kroner.
Det er altså i morgen, at kvalifikationen bliver skudt i gang, så dig og dit hold kan stadig nå blive en del af ugens Weekly Cup, hvilket I gør ved at tilmelde jer her.