
Lyngby Vikings viser dominans i Elgiganten Ligaen
I dag blev den første runde af Elgiganten Ligaen spillet. Her så vi favoritterne fra Lyngby Vikings vinde begge kampe, mens det så sværere ud for Sigma.
Til at åbne Elgiganten Ligaen sæson 14 var en kamp mellem kinetic og Ignite. Her viste kinetic-spillerne, hvorfor de blev samlet op af organisationen inden ligaen, da de tog sejren 16-12. Lidt senere på aften skulle de i ilden igen mod det legendariske navn, SoA, hvor dinesen og kompagni endnu en gang tog en sejr for at slutte dagen 2-0.
Lige så imponerende var favoritterne fra Lyngby Vikings, som ligeledes tog to sejre her til aften. Twinx og kompagni startede ud med en storsejr over SoA for derefter at udvise dominans endnu en gang imod Aalborg Rebels. Sejrene lød på henholdsvis 16-4 og 16-7.
En anden af favoritterne fra AGF vandt også deres første opgør i dag og er derfor 1-0. Størstedelen af de andre hold, Aalborg Rebels, Atlando, Ambush, Ignite og Obsidian vandt alle et opgør såvel som fik et nederlag, hvorfor de alle er 1-1.
Værst gik det for oprykkerne fra SoA såvel som Sørby Flames, som begge tabte begge deres opgør, hvorfor de lige nu skraber bunden i ligaen.
Lineups
Ignite (miko, RYTTER, Lorrdy, R0nic, Jmoments)
AGF (netrick, Lukki, TMB, Kristou,Fr0slev)
Lyngby Vikings (birdfromsky, twinx, cabbi, thamlike, mankz)
Ambush (Inzta, zeq, Ryxxo, IceBerg, Typos)
Obsidian (djinnz, Kev, zibron, Maze, zyloN)
Sigma (larsen, haste, wAGNR, dfen, Mahhe)
Spirit of Amiga (spdr, minet, vigg0, fuzion, OJ)
Atlando (vester, Kadaz, CeyL, tmL, Jiacolin)
Aalborg Rebels (BERRY, PR1ME, Maccen, mazi, Zyphon)
kinetic (alexsomfan, PihL, Patti, dinesen, scott)
Sørby Flames (wezx, SaCuL, FeZ, Q-Q, void)
Elgiganten Ligaen fortsætter allerede fra næste mandag, når yderligere otte opgør skal spilles.