
Favoritten vinder mithR Challenge
Sent i går aftes blev vinderen af mithR Challenge fundet, hvor vikingerne gjorde sig 10.000 kroner rigere, da holdet sejrede mod Atlando med 2-1 i finalen.
Opgøret mellem de to mandskaber blev sat i gang på Vertigo, der så et meget velspillende Atlando-mandskab fra starten. Holdet holdte formen gennem hele mappet, og formåede dermed at sikre sig mappet med 16-9.
Atlando havde derfor nu mulighed for at lukke hele opgøret på Inferno, men Lyngby gav ikke lige umiddelbart op. Holdene fulgtes godt ad i starten af kampen, men Lyngby begyndte så småt at løbe fra Atlando med en sejr på 16-8.
Det hele skulle derfor afgøres på Nuke, hvor Atlando fik en fremragende start i første halvleg, men birdfromsky og kompagni formåede at reducere scoren. Da Lyngby kom på CT-siden, sikrede de sig mappet 16-10, og dermed også titlen som vinder af mithR Challenge.
Efter finalen blev spillet, skulle en MVP-titel vælges blandt et par spillere. Flere spillere var at vælge mellem, heriblandt spillere som blandt andet maNkz, KaDaZ og vester. Det var den sidstnævnte spiller, som løb med titlen og 5.000 kroner.
Præmiefordelingen ser således ud:
- 1. plads:
Lyngby Vikings - 10.000 kr.
- 2. plads:
Atlando - 2.500 kr.
- 3.-4. plads:
Obsidian - 1.000 kr.
- 3.-4. plads:
Sigma - 1.000 kr.
- MVP:
vester - 5.000 kr.
Du kan se alle gårdagens kampe fra slutspillet her: