Sådan så det ud til DreamHack Open Sevilla 2019.

DreamHack Open Sevilla flytter lokation

DreamHack offentliggjorde i går, at DreamHack Open Sevilla flytter til Madrid, så turneringen nu skal afholdes i Spaniens hovedstad.

DreamHack har stadig seks Open turneringer til gode i år, men nu er der altså skiftet lokation på årets sidste DreamHack Open, da den bliver afholdt i Madrid i stedet for Sevilla.

I december sidste år afholdte DreamHack ellers en Open i Sevilla, og her var det danske North, der endte med at løfte trofæet og omtrent 340.000 kroner. MAD Lions var også med til sidste års udgave af DreamHack Open Sevilla, men de måtte lide et nederlag til de danske landsmænd fra North i semifinalen.

Selvom, at turneringen i år skifter lokation, så forbliver datoen og præmiepuljen den samme, så der stadig er omtrent 675.000 kroner på spil, når det går løs i den spanske hovedstad fra den 11.-13. december 2020.

Der er indtil videre i år blevet afholdt to DreamHack Open events, og der mangler derfor stadig seks, hvoraf det næste stop finder sted i starten af juli, når det går løs i Valencia.

Her bliver de seks resterende DreamHack Open turneringer afholdt:

  • DreamHack Valencia - 3.-5. juli
  • Canada DreamHack Montreal - 11.-13. september
  • DreamHack Rotterdam - 16.-18. oktober
  • Indien DreamHack Hyderabad - 30. okt. - 1. nov.
  • Sverige DreamHack Winter - 27.-29. november
  • DreamHack Madrid - 11.-13. december
#1(Med 0 svar)
1. marts 2020 kl. 17:39
MrBlond
Synes, det er fedt med de Dreamhack turneringer! Men at den er flyttet tip et andet bestemmelses sted mon ikke det går.🤷🏼‍♂️😄
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.