
fnatic er klar til semifinalen
Den første kvartfinale til IEM Katowice er netop blevet færdigspillet, og her løb fnatic med sejren mod 100 Thieves efter to tætte maps.
Kvartfinalen blev igangsat på Inferno, og selvom fnatic kom foran 10-5 ved halvleg, fik 100 Thieves presset mappet ud i overtid, men her lukkede KRIMZ og kompagni Inferno 19-16.
Dernæst skulle der spilles på Mirage, og her var 100 Thieves det bedre hold ved halvleg, da de var kommet foran 9-6. fnatic skød dog tilbage, og endnu engang skulle der spilles overtid, hvor fnatic lukkede Mirage 19-16 samt kampen 2-0.

fnatic er dermed videre til semifinalen, hvor de støder ind i G2 i morgen. Det betyder samtidig, at den anden kvartfinale igangsættes, hvor NaVi støder ind i Liquid. Vinderholdet af denne kamp møder Astralis i morgen.