
vic og Assassins vinder GIRLGAMER World Finals
GIRLGAMER World Finals har kørt i de seneste to dage, hvor Assassins og vic var blandt deltagerne.
Kvindeturneringen, som blev spillet i Dubai, bød på fire deltagende kvindehold og en samlet præmiepulje på omtrent 330.000 danske kroner.
Assassins startede ud med at slå INZT female, inden de mødte Dignitas female i upper bracket finalen. Her viste Assassins sig som det stærkeste mandskab, og de spillede sig derfor i finalen, hvor modstanderne endnu en gang hed Dignitas female.
I finalen til turneringen overkom vic og Assassins Dignitas-mandskabet igen, og det europæiske Assassins-hold kan derfor tage hjem med en check på omtrent 150.000 danske kroner i bagagen.

De deltagende hold til turneringen var:
Assassins
Dignitas female
INTZ female
Carnage female
Assassins-mandskabet til turneringen bød på følgende spillere:
vic
Vilga
ANa
klaudia
KllyVe