Astralis vandt majoren sidst StarLadder stod for den.

StarLadder afholder årets anden major i Budapest

StarLadder Budapest Major 2025 er årets anden major.

Gensyn med StarLadder.

Turneringsarrangøren har fået lov at afholde vinterens major, og det kommer til at foregå i Budapest i Ungarn.

Det afslører StarLadder selv på en hjemmeside dedikeret til majoren med al den nødvendige information.

Fra den 24 november til den 14 december kommer StarLadder Budapest Major 2025 til at løbe af stablen.

Sidst turneringsarrangøren stod for en major var StarLadder Berlin Major 2019, hvor Astralis vandt deres fjerde og sidste major. Det var her, de tog fusen på Liquid med et frækt Vertigo-pick i kvartfinalen, device lavede sit ikoniske 3k med pistolen på Train mod NRG i semifinalen, og hvor de kørte det Jame-ledede Avangar over i finalen.

StarLadder Budapest Major 2025 kommer til at blive afholdt i MTK Sportpaks multiarena i de første tre stadier af majoren, hvor der vil være plads til 2000 tilskuere, og i MVM Dome i slutspillet med en kapacitet på 20.000 tilskuere.

Der kommer til at være åbent for publikum i alle stadier af majoren, og StarLadder har allerede nu afsløret priserne for de forskellige stadier.

Man kan se de første tre stadier af majoren for mellem 75 og 225 kroner i MTK Sportpak, mens du må af med 600 til 2760 kroner for slutspillet i den store arena.

Billetterne til de første tre stadier kan købes HER og til slutspillet HER.

Men allerede til september kommer StarLadder til at afholde et event i Budapest. Den ukrainske turneringsarrangør havde planlagt to selvstændige events i 2025, men måtte aflyse deres første, da BLAST.tv Austin Major 2025 blev udvidet i kalenderen og kom for tæt på StarSeries Spring 2025 til at det gav mening at afholde eventet, da alle de store hold ville være godt i gang med forberedelserne til majoren.

#1(Med 1 svar)
12. maj 2025 kl. 17:22
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Ses i Buda!
#2(Med 0 svar)
12. maj 2025 kl. 17:47
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
sådan! Lidt billigere tur end til Shanghai
#3(Med 0 svar)
12. maj 2025 kl. 17:59
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Fedt, husker StarLadder som nogle fede turneringer at se
#4(Med 0 svar)
12. maj 2025 kl. 21:17
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Håber lidt jeg kan finde pengene og tiden til at komme afsted!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.