
Flames misser FLASHPOINT Global Qualifier
Det var ikke så god en dag i Flames-lejren, da holdet først måtte se sig slået af SKADE, og dernæst overmandet af Spirit i FLASHPOINTs europæiske kvalifikation til Global Qualifier, der finder sted i starten af marts.
Først skulle holdet i duel med bulgarske SKADE, hvor holdene var lige fra starten af, inden Flames begyndte at løbe fra bulgarene i første halveg. SKADE formåede dog at vende mappet, og dermed sikre sig første map 16-14.
Dernæst skulle holdene i kamp på Nuke, der endnu en gang så de to hold meget tætte fra starten af. Sådan fortsatte det hele vejen igennem, inden holdene skulle i overtid, hvor SKADE trak det længste strå.

Med nederlaget blev Flames skudt ned i lowerbracket, hvor Spirit lå og ventede. Holdene startede duellen på Nuke, hvor Flames endnu en gang tabte i overtid.
Flammerne skulle derfor holdes i live på Mirage, der så Spirit vise dominans fra start, da holdet tog 12 runder til sig, inden pausen blev igangsat. Efter blot fem runder havde Spirit sikret sig en plads videre i kvalifikationen, mens Flames håb er blevet knust.
