
Kun to hold tilmeldt til NetParty Herning #8
Næste fredag er vinterferien i fuld gang mange steder i landet og det betyder at NetParty Herning #8, som vanligt løber af stablen.
Dog har det været meget trægt med tilmeldingen til CS:GO turneringen, som indtil videre blot har kunne mønstre to hold:
BQrnehaven (Bj0rn, INZANE, Lostboy, Al3x, Phill3r)
de Novo (zevo, Dyrberg, MUFFYG, kostinho, MoveX, RANDJEEE)
Præmiepuljen er hævet med 7.500 kroner i forhold til sidste år og der er derfor 20.000 kroner at hente i alt i år, og de fordeles således:
- 1. plads: 12.500 kr.
- 2. plads: 5.000 kr.
- 3. plads: 2.500 kr.
Sidste års vinder af NPH #7 var holdet unknown som havde Ryxxo, fr0slev, doktizh, dfen og netrick i lineup og de løb afsted med førstepræmien på 10.000 kroner.
NPH #8 finder sted fra den 14.-16. februar i Sportscenter Herning, hvor der blandt andet også afholdes turneringer i Overwatch, League of Legends, Fortnite og Rocket League. Alt information om det kommende LAN kan findes her.
En standard billet koster 359,75 kroner inkl. gebyr, mens en større plads koster 435,50 kroner inkl. gebyr. Billetterne kan købes her.