
Peak Esport nede på fire spillere
Peak spiller til daglig i både ESEA Main og Joybuggy.dk 1. Division, men holdet skal nu ud for at finde en femtemand, da Johnnyy har valgt at skilles fra holdet. Dette oplyser han på Twitter.
Drengene fra Peak indtager en førsteplads i Joybuggy.dk 1. Division X. Sidste sæson røg holdet i relegation mod Atlando. Her blev holdet dog slået over tre maps, og de er derfor at finde i 1. Division igen.
Dust2.dk fangede Peaks IGL, Zik, for at få en kommentar om fremtiden, og hvorfor det ikke gik med Johnny.
Siden vi startede med at spille sammen har der været nogle komplikationer på det personlige niveau. Dette har gjort det svært at få et godt venskab mellem 5 drenge op at køre. Nu er det så på tide at se det i øjnene og acceptere, at det ikke helt glider, som det skal. Derfor har Johnny ønsket at prøve noget nyt.
Hvad fremtiden bringer for os er ikke klarlagt. Det er ikke helt sikkert, om vi bliver sammen, men vi vil prøve at få nogle gode resultater i ESEA og Dust2, og så vil vi gå i tænkeboks herefter. Så intet er på plads, men forhåbentligt klarer vi det godt, og målet er stadig oprykning. Lige nu leder vi bare efter en femtemand til at udfylde Johnnys sko, så vi kan sikre os oprykning.
Peak består nu af:
kev
Zik
Xpree
dinesen