
Heroic taber til hjemmeholdet
Den sidste semifinale til DreamHack Open Leipzig er netop blevet færdigspillet, men her tabte det danske hold desværre, da Heroic blev besejret af hjemmeholdet, BIG.
Heroic valgte Overpass som det første map, men her viste det sig, at BIG var det bedre hold, da de først kom foran 8-7, hvorefter de lukkede mappet 16-9.
Dernæst skulle der spilles på Inferno, og her var det Heroics tur til at komme foran 8-7 ved halvleg, men det stoppede ikke BIG fra at vinde mappet 16-12 samt kampen 2-0.

Heroic slutter derfor DreamHack Open Leipzig på en 3.-4. plads, og det samme er gældende for MAD Lions, som tabte til Renegades tidligere i dag.
Vi kommer derfor ikke til at se et dansk hold i finalen, som spilles i dag klokken 16:35, hvor der kæmpes om følgende præmier:
- 1. plads: ~ 338.500 kr. + DreamHack Masters Jönköping spot
- 2. plads: ~ 135.500 kr.
- 3.-4. plads:
Heroic ~ 68.000 kr.
- 3.-4. plads:
MAD Lions ~ 68.000 kr.
- 5.-6. plads:
North ~ 20.000 kr.
- 5.-6. plads:
Cloud9 ~ 20.000 kr.
- 7.-8. plads:
Virtus.pro ~ 13.500 kr.
- 7.-8. plads:
Sprout ~ 13.500 kr.