
Ambush og AGF er begge ude af ESEA MDL S32 Relegation
Her til aften skulle de sidste to tilbageværende danske hold i ESEA MDL Relegation turneringen i kamp og det blev desværre til danske nederlag i begge opgør.
Ambush mødte Wisla Krakow, som blev endestationen for BERRY og co. da de måtte indkassere et 0-2 nederlag til polakkerne. Trods tæt spil på første map, så var der ikke meget firepower tilbage i Ambush på andet map og danskerne er derfor ude af relegation turneringen og fortsætter i ESEA Advanced i sæson 33.

AGF kom ud på alle tre maps mod bulgarske FATE, hvor hvert hold tog deres eget map. På tredje map trak FATE virkelig fra og kom foran 7-0 før AGF fik deres første runde på Train. FATE var da også foran det meste af kampen og 10 runder var hvad AGF kunne skyde sig hjem til på sidste map. Derfor er AGF også ude af kampen om de fire pladser i MDL og fortsætter også i ESEA Advanced i næste sæson.

Det eneste hold der lige nu er sikret at rykke op i ESEA MDL er Virtus.pro. Otte hold er fortsat med i turneringen, dog ingen danske er imellem.