
device bliver MVP til ECS for fjerde gang
Den ottende sæson af Esports Championship Series er netop overstået, og det blev fjerde gang, Astralis vandt turneringen. Det blev i samme omgang også fjerde gang, at device blev udnævnt til MVP, da de tre forrige MVPs også gik til device.
Trods en stille start fra device, var han en meget vigtig faktor i alle Astralis' sejre i turneringen, hvor han viste flot spil både mod fnatic og Evil Geniuses, der ledte dem til finalen mod Liquid. Især her blev han en nøglespiller på det tredje map, Dust2.
Med denne tredje MVP-titel i 2019 slår device begge sine holdkammerater Magisk og gla1ve, samt NAF og EliGE fra Liquid, som "kun" har to hver.
Nogle af hans mest bemærkelsesværdige tal fra ECS Season 8 Finals er en rating på 1.27, som er den næsthøjeste. 0.79 KPR er også den næsthøjeste, og så ligger han næstsidst med 0.57 DPR. Derudover var han også rigtig godt med i KAST procent og opening kills.
Med denne MVP-titel kommer antallet af MVPs, som device har vundet, op på 15, og han er ubestridt den spiller, der har vundet flest MVPs nogensinde. Han trækker nu virkelig fra de to der har næstflest, som er GeT_RiGhT og kennyS, der har 10 hver.

