
Astralis er videre til semifinalen i Texas
Nattens opgør til ECS Season 8 Finals i Texas er ovre, og her skulle to semifinalister findes. Det var vinderkampene i hver gruppe, som skulle afgøre det, og det var imellem henholdsvis Evil Geniuses og Liquid samt danske Astralis og fnatic.
Evil Geniuses gik ind i kampen mod Liquid som en lille favorit, da de er højere rangeret, men det gik bestemt ikke deres vej, da Liquid først kørte en komfortabel 16-4 sejr hjem på EG's mappick Inferno, og dernæst lukkede et lidt tættere opgør på Dust2 16-14.

Astralis' modstander i deres opgør var fnatic, og første map blev Nuke. Her viste Astralis dog tænder og lukkede mappet 16-4. Inferno blev dog mere nervepirrende, da det først var ved stillingen 13-14, at Astralis steppede op og kørte de sidste tre runder og sejren hjem.

Dermed er Liquid og Astralis videre til semifinalerne som afgøres lørdag aften. Inden da skal de to sidste semifinalister og modstandere til Astralis og Liquid findes.