
Pimp som analytiker til ESL Pro League Season 10 Finals
ESL har offentliggjort deres casters og TV-crew til ESL Pro League Season 10 Finals i Odense, og selvom der i alt er 10 personer, er der kun en enkelt dansker.
Til at få gang i tilskuerne har ESL sikret sig OJ Borg, som altid udfylder netop denne rolle helt fantastisk. BanKs kommer til at stå for noget content under turneringen, mens stunna skal være vært.
Til at guide os gennem kampene har ESL fået fingrene i Pimp og SPUNJ, som efterhånden ses til de fleste store events. Derudover vil DAVEY, som blandt andet er kendt for sin Counter-Strike podcast Peekers Advantage, træde til som analytiker.
Af casters har vi to duoer, hvor HenryG og Machine bliver det ene par, mens Hugo Byron og Harry Russell træder til i de andre kampe. Casters og crew til ESL Pro League Season 10 Finals ser derfor ud som følger:
OJ Borg - Scenevært
stunna - Vært
BanKs - Interviewer
Pimp - Analytiker
SPUNJ - Analytiker
DAVEY - Analytiker
HenryG - Caster
Machine - Caster
Hugo Bryon - Caster
Harry Russell - Caster
ESL Pro League Season 10 Finals afholdes fra den 3.-8. december i Odense, hvor Astralis, Heroic, North og 13 andre hold skal dyste om en samlet præmiepulje på 5,1 millioner kroner.