
ESL Pro League Finals i Odense er udsolgt
Der har endnu en gang været stor interesse for Counter-Strike i Danmark, da ESL nu kan melde om udsolgt til Pro League finalerne, der afvikles i Odense.
Det er knap en måned siden, at BLAST Pro Series sørgede for et udsolgt Royal Arena, da stjerner som device, s1mple og EliGE slog vejen forbi, og nu er også Jyske Bank Arena i Odense udsolgt.
Arenaen, der i de to forgangne år hed Sparekassen Fyn Arena, kan rumme 5.000 tilskuere, som skal overvære slutspillet. Lørdagen og søndagen har længe været udsolgt, men det gik noget langsommere med fredagsbilletterne.
Det er kun slutspillet, der bliver spillet foran tilskuerne, og de kan se frem til følgende program i Odense:
Fredag den 6. december
- 12:00 - Dørene åbner
- 16:00 - Kvartfinale #1 - BO3
- 19:50 - Kvartfinale #2 - BO3
Lørdag den 7. december
- 12:00 - Dørene åbner
- 16:00 - Semifinale #1 - BO3
- 19:50 - Semifinale #2 - BO3
Søndag den 8. december
- 12:00 - Dørene åbner
- 16:00 - Finale - BO5
ESL Pro League Finals afvikles fra den 3. til 8. december, hvor 16 hold skal dyste i to grupper. Nummer et i hver gruppe er direkte i semifinalen, mens nummer to og tre går videre til kvartfinalen. Præmiepuljen lyder på 5 millioner kroner.
Deltagerlisten ser således ud:
Astralis
Heroic
North
Evil Geniuses
Liquid
ATK
mousesports
FaZe
Sharks
MIBR
100 Thieves
Grayhound
Natus Vincere
G2
fnatic
TYLOO